Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

Notifikationer

Digital post fra 1. november 2013

Fra 1. november 2013 er det slut med den traditionelle papirpost fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og alle andre offentlige myndigheder. Digital post er et resultat af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, og det betyder, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring ikke længere sender fysisk post til sine samarbejdspartnere.

Vi anbefaler notifikationer

Du kan modtage din post fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring på to måder. Enten ved at tilmelde dig vores notifikationer, som kræver, at du er oprettet i Se Sag eller via din digitale postkasse. Vi anbefaler dog at bruge vores notifikationer, der giver dig det bedste overblik i relevante arbejdsskadesager, som din organisation er part i.

Hvad er notifikationer?

Notifikationer er en daglig rapport, som indeholder en liste over alle de breve, som Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har lavet til modtageren den pågældende dag. Rapporterne sendes til modtageren via sikker e-post. Rapporten indeholder en række oplysninger om de enkelte dokumenter, samt nogle oplysninger om sagen, herunder fuldmagtshavers referencenummer. Desuden indeholder rapporten et link til dokumentet, som gør, at dokumentet kan åbnes direkte via Se Sag.

Hvordan modtager jeg notifikationer?

Notifikationer kan modtages på to forskellige måder. Enten pr. e-post eller via FTP (File Transfer Protocol). Det eneste der kræves for at modtage notifikationer pr. e-post er, at det er en sikker e-post. Det er en god idé, at dette er en funktionspostkasse, så flere medarbejdere har mulighed for at læse post fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Din egen IT-afdeling kan formentlig hjælpe din organisation eller virksomhed videre med at blive tilsluttet notifikationer.

Hvis I allerede har sikker e-post, skal denne blot oplyses til udviklingskonsulent Jesper Toftegaard.

Denne side er senest ændret den 04. marts 2016