Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

Tilskadekomne kan i visse tilfælde få erstatning efter erstatningsansvarsloven. Det er en betingelse, at der er andre, der er ansvarlige for - det vil sige skyld i - arbejdsskaden. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring afgør ikke sager efter erstatningsansvarsloven.

Arbejdsskadeloven

I Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan vi kun give erstatning efter arbejdsskadeloven. Arbejdsskadeloven dækker kun skader, sket under arbejde. Vi tager ikke stilling til, om arbejdsgiver eller andre er skyld i en arbejdsskade. Tilskadekomne får derfor erstatning efter arbejdsskadeloven, selv om arbejdsgiver ikke har begået fejl i forbindelse med arbejdsskaden.

Erstatningsansvarsloven

Erstatningsansvarsloven gælder derimod generelt, det vil sige, både mens en person er på arbejde og i dennes fritid. Man kan kun få erstatning efter erstatningsansvarsloven, hvis der er andre, der er skyld i en skade, eller hvis en person er omfattet af en objektiv ansvarsforsikring som for eksempel færdselslovens §§ 101-104.

I forhold til arbejdsskadeloven kan man få andre ydelser efter erstatningsansvarsloven.
Tilskadekomne kan for eksempel få dækket: tabt arbejdsfortjeneste, godtgørelse for svie og smerte og godtgørelse for tort.
Erstatningsansvarsloven har også en anden regel omkring bevisbyrden. Her er tilskadekomne, der skal sandsynliggøre, at gener (mén) og et eventuelt erhvervsevnetab skyldes skaden.

Erstatning for tabt arbejdsfortjeneste

Tabt arbejdsfortjeneste er den indtægt, tilskadekomne mister, fra denne kom til skade på arbejdet, og indtil han eller hun igen kan begynde at arbejde, eller indtil der ud fra tilskadekomnes helbredstilstand kan skønnes over dennes fremtidige erhvervsevne.

Godtgørelse for svie og smerter

Godtgørelse for svie og smerte betyder, at tilskadekomne får et beløb for hver dag, han eller hun er syg.

Godtgørelse for tort

Tort er en godtgørelse, man får, hvis man har været udsat for en krænkelse. Hvis der eksempelvis er begået vold mod en person under helt særligt krænkende, ydmygende eller hånende omstændigheder.

Erstatning efter begge love

En person kan få erstatning efter begge love, hvis arbejdsgiver eller andre er ansvarlig for - det vil sige skyld i eller objektivt ansvarlige for - en ulykke, der sker på arbejdet. Arbejdsmarkedets Erhvervssikring kan dog kun give erstatning efter arbejdsskadeloven.

Erstatning efter arbejdsskadeloven, men ikke efter erstatningsansvarsloven

Typisk kan en person få anerkendt dsn arbejdsulykke og få erstatning efter arbejdsskadeloven, men ikke få erstatning efter erstatningsansvarsloven, fordi ingen er ansvarlige for arbejdsskaden.

Det kan også være, at tilskadekomne efter erstatningsansvarslovens regler ikke har løftet bevisbyrden, selvom skaden er anerkendt efter arbejdsskadeloven.

Erstatning efter erstatningsansvarsloven, men ikke erstatning efter arbejdsskadeloven

I nogle tilfælde kan en person få erstatning efter erstatningsansvarsloven, men ikke erstatning efter arbejdsskadeloven. Det kan ske, hvis vi ikke kan anerkende en skade som en arbejdsulykke.

Eksempel på erstatning efter arbejdsskadeloven og erstatningsansvarsloven

Ekspedient blev udsat for røver og fik erstatning fra begge love

Lars arbejdede som ekspedient i en kiosk, som blev udsat for et røveri om natten. En bevæbnet røver truede med at skyde Lars, hvis han ikke udleverede pengene. Efter at have fået pengene, blev Lars låst inde på et toilet. Lars fik en psykisk sygdom på grund af hændelsen.

Vi gav méngodtgørelse og erstatning for tab af erhvervsevne efter arbejdsskadeloven.

Lars fik desuden erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, godtgørelse for svie og smerte og 10.000 kroner i godtgørelse for tort efter erstatningsansvarsloven ved en byretsdom i en civil sag.

Eksempel på erstatning efter arbejdsskadeloven, men ikke erstatning efter erstatningsansvarsloven

Ole slog ryggen og fik erstatning efter arbejdsskadeloven, men ikke erstatningsansvarsloven

Ole faldt ned af en stige og slog ryggen mens han var på arbejde. Vi anerkendte det som en arbejdsulykke. Ole var syg i et år, hvor han ikke arbejdede. Vi gav Ole en godtgørelse for varigt mén og erstatning for tabt erhvervsevne. Ole kunne ikke rejse en sag om erstatning efter erstatningsansvarsloven, da arbejdsgiveren ikke var skyld i ulykken. Ole fik derfor ikke erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og godtgørelse for svie og smerte, i det år han var uden arbejde.

Eksempel på ingen erstatning efter arbejdsskadeloven men erstatning efter erstatningsansvarsloven

Mie kom tilskade ved en færdselsulykke – og fik erstatning fra erstatningsansvarsloven, men ikke arbejdsskadeloven

Mie kom til skade på vej til arbejde, da en modkørende bil kørte ind i hende. Mie fik en forvridning af nakken. Vi anerkendte ikke arbejdsulykken, da ulykken skete i Mies fritid. Mie rejste en erstatningssag mod den modkørende førers ansvarsforsikring og fik erstatning efter erstatningsansvarsloven for svie og smerte, tabt arbejdsfortjeneste og tab af erhvervsevne.

Denne side er senest ændret den 18. februar 2016