Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

22. september 2008
[Nyheden er opdateret pr. 23. april 2018 med præcisering af, hvornår AES udbetaler erstatning]

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har fået en del henvendelser om, hvordan man som tilskadekommen er stillet, hvis ens arbejdsgiver går konkurs.

Spørgsmålene er typisk:
- Forsvinder min sag ud af behandlingen, når min arbejdsgiver går konkurs?
- Mister jeg den erstatning, som jeg ved en anerkendelse af min sag har ret til?

Svar:

  • Hvis man har anmeldt en arbejdsskadesag til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring – eller i første omgang arbejdsgiverens forsikringsselskab for arbejdsskader – så forsvinder sagen ikke ud af behandlingen på grund af en konkurs. Sagen bliver behandlet på præcis samme vilkår som alle andre sager.

    Det eneste man som tilskadekommen skal sikre sig er, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller forsikringsselskabet har modtaget anmeldelsen af skaden. Det vil sige, at man som tilskadekommen skal tjekke, at man har modtaget en kvittering for modtagelsen enten fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring eller forsikringsselskabet. Hvis arbejdsgiver ikke har tegnet en lovpligtig forsikring mod arbejdsskader, så anmeld sagen direkte til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring.

  • Hvis ens sag bliver anerkendt, og man har ret til erstatning, vil man trods arbejdsgiverens konkurs få udbetalt sin erstatning.

    Hvis arbejdsgiver har et forsikringsselskab for arbejdsskader udbetales erstatningen derfra. 

    Kun hvis der ikke var tegnet lovpligtig arbejdsskadeforsikring, da skaden skete, vil Arbejdsmarkedets Erhvervssikring udbetale erstatningen, og efterfølgende søge at få dækket udgifterne til erstatning i konkursboet.

  • Skulle man nogen tid efter en konkurs anmelde en arbejdsskadesag, gælder de samme regler.

Denne side er senest ændret den 23. april 2018