Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

1. april 2008

Nye undersøgelser fra det amerikanske forsvar viser, at soldater, som oplever eksplosioner tæt på, kan udvikle en speciel form for hjerneskade. De langvarige symptomer på hjerneskaden ligner til forveksling de symptomer, som man ser ved den psykiske diagnose Posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD), og det er reelt umuligt at se, om symptomerne skyldes en psykisk sygdom eller en fysisk påvirkning.

”Derfor behandler Arbejdsskadestyrelsen en eksplosions-sag som enhver anden sag om PTSD. Vi ser udelukkende på, om symptomerne opstår efter en relevant belastning. Hvis en soldat har været tæt på en eksplosion, vil det helt klart være en relevant belastning. Det betyder også, at tilskadekomne efter eksplosioner har ret til erstatning lige som alle andre, der får anerkendt en sag om PTSD,” siger Anne Lind Madsen, direktør i Arbejdsskadestyrelsen.

Yderligere oplysninger:
Pressechef Birgitte Lyhne: 26 97 15 32

Denne side er senest ændret den 11. november 2009