Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

1. december 2008

Fra 1. januar 2009 ændrer vi en smule på den måde, vi beregner fristen for at klage over Arbejdsskadestyrelsens afgørelse.

Hidtil har Arbejdsskadestyrelsen regnet med, at den tilskadekomne har modtaget afgørelsen med posten dagen efter, at vi har sendt den. Fristen for at klage har derfor været fire uger fra dagen efter afgørelsens dato.

Sådan er reglen fortsat frem til 1. januar 2009. Efter den dato går vi nu ud fra, at den tilskadekomne har modtaget vores afgørelse med posten 2 dage efter, at vi har sendt den. Fristen for at klage vil derfor fra 1. januar 2009 være fire uger fra 2 dage efter afgørelsens dato.

Årsagen til ændringen er, at Ankestyrelsen har besluttet, at alle styrelser og nævn, som Ankestyrelsen modtager klager fra, skal beregne fristen for at klage på samme måde.

Denne side er senest ændret den 11. november 2009