Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

28. maj 2008

Flere sager om nedslidning i armene efter grov rengøring over længere tid kan fremover anerkendes.
Det vurderer Arbejdsskadestyrelsen, efter at en detaljeret gennemgang af en række konkrete rengøringssager har givet ny erfaring om, hvordan forskellige rengøringsfunktioner belaster kroppen.

”Vi forventer, at antallet af anerkendte sager om nedslidningsskader i armene efter rengøring vil stige. Hvor meget kan vi ikke sige præcist, men af de 225 konkrete sager, som vi har belyst sammen med de arbejdsmedicinske klinikker, er 16 ind til nu klar til at blive anerkendt med diagnoser som tennisalbue, karpaltunnelsyndrom og nakkeskuldersmerter,” siger Anne Lind Madsen, direktør i Arbejdsskadestyrelsen.

I forbindelse med Arbejdsskadereformen i 2003 blev rengøringsarbejde udpeget som et særligt fokusområde, men trods mange drøftelser af undersøgelser i Erhvervssygdomsudvalget, var det umuligt at finde en klar sammenhæng mellem bestemte belastninger ved rengøringsarbejde og udvikling af sygdomme i bevægeapparatet.
Problemet var ofte, at grovere rengøring i mange timer dagligt så ud til at være en udløsende faktor for visse sygdomme, men der manglede detaljer om præcis hvilke belastninger, der var tale om.
Arbejdsskadestyrelsen besluttede derfor i december 2006 at lave en detaljeret gennemgang af 225 verserende sager. De blev oplyst med særlige spørgeskemaer og speciallægeerklæringer om arbejdet.

”Indsatsen er sket i tæt samarbejde med de arbejdsmedicinske klinikker, hvor en gruppe af læger har hjulpet os med at udarbejde en særlig skabelon for speciallægeerklæringer om rengøringsarbejde. Klinikkerne har brugt skabelonen, når de skulle belyse de udvalgte sager, og det har givet os et meget detaljeret indblik i belastningen ved rengøringsarbejde. Især gulvvask med moppe og hyppige opvridninger af klude kan være meget belastende funktioner, når bevægelserne gentages mange gange i minuttet og i timevis på en arbejdsdag.” forklarer Anne Lind Madsen.

De detaljerede oplysningsskemaerne er nu obligatoriske, når Arbejdsskadestyrelsen indhenter speciallægeerklæringer i rengøringssager.

Hvis man tidligere har fået afvist sin rengøringssag, er der på baggrund af de nye erfaringer mulighed for at få genoptaget sin sag. Der er dog nogle betingelser, der skal være opfyldt:

  • Sagen skal anmeldt efter 1. januar 2005 og dermed være omfattet af reformen

  • Man skal have udført grovere rengøring, typisk i måneder eller år, med megen mopning, mange vrid af klude eller grovere skrubbe- og skurearbejde. De belastende bevægelser skal desuden have stået på i mindst halvdelen af arbejdstiden.

Læs notat om de seneste erfaringer med rengøringssager

Yderligere oplysninger:
Pressechef Birgitte Lyhne: mobil 26 97 15 32

Denne side er senest ændret den 11. november 2009