Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

20. juni 2008

Indtil nu har Arbejdsskadestyrelsens elektroniske aktindsigt, Se Sag, omfattet alle sager med skadedato efter 1. januar 2004 – omkring 170.000 sager.
Nu tilføjes der omkring 80.000 sager mere til ”Se sag”, da sager helt tilbage til 6. december 2000 gøres tilgængelige via styrelsens hjemmeside.

Grunden til den lidt specielle dato er, at den 5. december 2000 var dagen, hvor den sidste fysiske arbejdsskadesag blev oprettet i Arbejdsskadestyrelsen. Fra den 6. december 2000 blev alle sager oprettet elektronisk og kan derfor føjes til Se Sag.

Udvidelsen af ”Se Sags” portefølje er den seneste af en række forbedringer af Arbejdsskadestyrelsens elektroniske aktindsigt.

Den 5. maj 2008 blev det muligt for den tilskadekomne at give de øvrige parter i en sag, eksempelvis advokater og fagforbund, adgang til at følge sagsbehandlingen elektronisk.
Det kræver blot, at den tilskadekomne giver tilladelse til parterne.

Samtidig med at tilskadekomne fik mulighed for at give andre adgang til at ”Se Sag”, blev der også lukket op for elektronisk aktindsigt for de næsten 12.000 tilskadekomne, som siden 15. december 2005 har fået deres private erstatningssag behandlet i Arbejdsskadestyrelsen.

Denne side er senest ændret den 11. november 2009