Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

26. november 2008

Professionelle sportsfolk, som hver uge har mindst 12 trænings- eller spilletimer på banen, har fremover nemmere ved at få anerkendt springerknæ som en arbejdsskade.

Arbejdsskadestyrelsen og Erhvervssygdomsudvalget har netop på et principielt møde besluttet at optage springerknæ på listen over erhvervssygdomme. Det sker efter at en hollandsk udredning af den internationale viden på området har vist, at volleyball- og basketball spillere kan udvikle springerknæ, hvis de i en længere periode spiller mindst 12 timer om ugen.

Springerknæ opstår, når knæskallen sættes under pres. Det sker, når spilleren under løb eller spring enten sætter i gang eller bremser op samtidig med, at knæet bøjes og strækkes
Den belastning ses ikke kun i volleyball og basketball, men også inden for eksempelvis fodbold, håndbold og badminton. Derfor kan anerkendelse af springerknæ gælde for flere sportsgrene, hvis kravet til belastningen af knæet er opfyldt.

For at få anerkendt springerknæ som en arbejdsskade kræver det, at man mindst har haft 12 spille- eller træningstimer pr. uge eller 8 trænings- eller spilletimer kombineret med vægttræning i fem timer eller spil på et hårdt underlag. Påvirkningen skal stå på i månedsvis, minimum en måned.

”Det afgørende for, at vi kan anerkende en skade er, at den nødvendige belastning og påvirkning af knæet er til stede. I så fald er det helt underordnet, hvilket job man har,” forklarer Anne Lind Madsen, direktør i Arbejdsskadestyrelsen.

Hun understreger, at det er vigtigt, at man får anmeldt et springerknæ som en arbejdsskade – også selv om sagen måske i første omgang ikke giver erstatning.

”Springerknæ kan være forbigående og vil i det tilfælde ikke give erstatning. Men vi ved også, at sygdommen kan blusse op og blive permanent. Hvis det sker, kan man få genoptaget sin sag og tilkendt erstatning, hvis man får varigt mèn eller ens erhvervsevne er nedsat. For en professionel boldspiller kan et springerknæ reelt sætte en stopper for den aktive karriere på banen,” siger Anne Lind Madsen.

Arbejdsskadestyrelsen har i flere år anerkendt springerknæ efter forelæggelse i Erhvervssygdomsudvalget. Desuden anerkender styrelsen jævnligt andre sportsskader, for eksempel menisk- og korsbåndsskader, der typisk bliver anmeldt som ulykker.

Optagelsen af springerknæ på fortegnelsen gælder for skader anmeldt efter 1. januar 2005.

Yderligere oplysninger:
Pressechef Birgitte Lyhne: 26 97 15 32

Denne side er senest ændret den 11. november 2009