Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

25. februar 2009

Der er ingen generel sammenhæng mellem fysiske påvirkninger på arbejdet og udviklingen af slidgigtsforandringer eller diskusprolaps i nakken. Det er konklusionen i en ny udredning, som Erhvervssygdomsudvalget drøftede på et principielt møde tirsdag.
Kun i forbindelse med kraftpåvirkninger af nakken udefra, er der en begrænset sammenhæng mellem påvirkningen og udviklingen af slidgigt i nakken.
Efter drøftelserne var udvalget enigt om, at udredningen ikke giver anledning til at ændre fortegnelsen over erhvervssygdomme eller Arbejdsskadestyrelsens praksis.

Udredningen er baseret på en gennemgang af danske og internationale forskningsprojekter, hvor forskerne har undersøgt de faktorer, der var mistænkt for at bidrage til udviklingen af slidgigtsforandringer i nakken, for eksempel løftearbejde, sport og akavede bevægelser.
Forskningen finder ikke medicinske beviser for en sammenhæng mellem arbejdsmæssige påvirkninger og udviklingen af slidgigt, men den udelukker omvendt heller ikke en sammenhæng.

”Arbejdsskadestyrelsen kan derfor stadig anerkende slidgigt eller diskusprolaps efter løftearbejde direkte på nakken som en arbejdsskade efter forelæggelse for Erhvervssygdomsudvalget. Det er efterhånden sjældent, at vi ser sådanne sager i udvalget, da måden, man løfter på, er ændret gennem årene,” forklarer direktør i Arbejdsskadestyrelsen, Anne Lind Madsen.

Som noget nyt kan sager, hvor den tilskadekomne har haft gentagne bevægelser af nakken i kombination med en ekstern kraftpåvirkning af nakken også forelægges for Erhvervssygdomsudvalget

Når en sag forelægges Erhvervssygdomsudvalget, vurderer udvalget, om det i den konkrete sag er overvejende sandsynligt, at arbejdet er skyld i sygdommen.

Yderligere oplysninger:
Pressechef Birgitte Lyhne: 26 97 15 32

Denne side er senest ændret den 11. november 2009