Vi samler statistik ved hjælp af cookies for at forbedre hjemmesiden. Det sker dog først, når du klikker videre til næste side. Læs mere om cookies. Du kan også vælge at sige nej tak til cookies.

16. september 2009

August blev som de foregående måneder en god måned for sagsbehandlingen i Arbejdsskadestyrelsen.
Styrelsens mål om at behandle 90 procent af sagerne inden for et år er nu mere end opfyldt, idet 92 procent af sagerne i august er blevet afsluttet inden et år efter anmeldelsen.

Samtidig bliver de ældste sager behandlet planmæssigt, så styrelsen også i år forventer at leve op til sit mål om ikke at have flere end 200 sager over 2 år ved årets udgang.

I august steg den gennemsnitlige sagsbehandlingstid en smule fra 6,3 måneder i juli til 6,7 måneder i august. Det skyldes især, at en større mængde sager med erhvervsevnetab er blevet afsluttet. Netop de sager tager på grund af en større sværhedsgrad længere tid at behandle.


Yderligere oplysninger
Pressechef Birgitte Lyhne: 26 97 15 32

Denne side er senest ændret den 11. november 2009