Anerkendelse af uspecificeret belastningsreaktion hos en administrativ medarbejder

Anerkendelse af uspecificeret belastningsreaktion hos en administrativ medarbejder, der har været udsat for mobning, herunder racistisk tiltale, øgenavne og udefrysning.

Sagen blev behandlet på mødet den 8. september 2026.

Tilskadekomne blev igennem en årrække ugentligt udsat for racistiske bemærkninger, og månedligt blev tilskadekomne udsat for udefrysning og lignende.

Tilskadekomne udviklede en uspecificeret belastningsreaktion.

Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at tilskadekomne havde været udsat for ekstraordinære belastninger og lagde vægt på, at belastningerne var bekræftet ved arbejdsgiver, vidner og mødereferater.

Erhvervssygdomsudvalget vurderede på den baggrund, at tilskadekomnes uspecificerede belastningsreaktion i overvejende grad var forårsaget af arbejdet som administrativ medarbejder.