Fuldmagtskoder

De forskellige koder giver forskellige rettigheder.

Kode 11

Fuldmagtshaver modtager kopi af afgørelser i din sag

Du giver fuldmagtshaver fuldmagt til at modtage en kopi af alle afgørelser i sagen. 

 

Kode 21

Fuldmagtshaver hjælper dig med din sag 

Du giver fuldmagtshaver fuldmagt til at hjælpe dig med sagen. Det betyder, at fuldmagtshaveren:

  • modtager en kopi af alle breve, som vi sender til dig
  • kan svare på breve på vegne af dig
  • kan udsætte svarfrist på breve, som skal besvares
  • kan udtale sig i sagen på vegne af dig
  • kan bede om aktindsigt
  • kan bede om udsættelse af sagen
  • kan bede om henlæggelse af sagen
  • kan klage over afgørelser
  • kan bede om at få genoptaget sagen
  • kan se sagens oplysninger i Se Sag

 

Kode 31

Fuldmagtshaver fører din sag for dig 

Du giver fuldmagtshaver fuldmagt til at føre sagen for dig. Det betyder, at fuldmagtshaveren:

  • modtager alle breve, som skulle være sendt til dig. Du får ikke breve fra os, så længe fuldmagten gælder.
  • har ansvaret for at svare på breve, som kræver besvarelse
  • kan udsætte svarfrist på breve, som skal besvares
  • kan udtale sig i sagen på vegne af dig
  • kan bede om aktindsigt
  • kan bede om udsættelse af sagen
  • kan bede om henlæggelse af sagen
  • kan klage over afgørelser
  • kan bede om at få genoptaget sagen
  • kan bede om kapitalisering (få erstatning udbetalt som engangsbeløb)
  • kan se sagens oplysninger i Se Sag

 

Kode 99

Fuldmagtshaver får adgang til din sag i Se Sag

Du giver fuldmagtshaver fuldmagt til at se sagens oplysninger i Se Sag. Hvis du ønsker at give adgang til Se Sag til en privatperson (fx din mand, kone eller en forælder), kan du gøre det inde i Se Sag.