Højesteretsdom om hjemmearbejde – mulighed for genoptagelse

Højesteret afsagde den 2. maj 2025 en dom, der ændrer praksis for arbejdsskader, som sker under hjemmearbejde. Som følge af dommen har Ankestyrelsen meldt ud, at nogle sager kan genoptages.

Praksisændringen og muligheden for genoptagelse gælder sager, hvor der tidligere er givet afslag med den begrundelse, at skaden skyldtes private forhold – og ikke var en følge af arbejdet eller de forhold, arbejdet foregik under.
 

Sådan søger du om genoptagelse

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) kan ikke selv finde frem til de berørte sager. Hvis du mener, at din sag kan være omfattet, skal du selv søge om genoptagelse. Når du har søgt om genoptagelse, vurderer vi, om din sag kan genoptages.

Søg om genoptagelse (åbner på borger.dk)  

 

Vigtigt at vide

  • Har AES truffet den seneste afgørelse i din sag, skal du søge om genoptagelse hos os.
  • Har Ankestyrelsen truffet den seneste afgørelse, skal du henvende dig direkte til Ankestyrelsen.

Du kan læse mere om dommen og dens betydning på Ankestyrelsens hjemmeside: ast.dk