Nyt initiativ: AES Dialogforum målrettet professionelle aktører
I AES har vi løbende dialog med professionelle aktører på arbejdsskadeområdet. Hvert år inviterer vi til et større interessentmøde med nyt om status på sagsbehandling, ændringer i praksis, forbedringer og nye tiltag.
Nyt: Halvårlige dialogmøder målrettet professionelle faggrupper
Fra efteråret 2025 inviterer vi til halvårlige møder målrettet følgende faggrupper:
- Forsikringsselskaber
- Fagforeninger og advokater
- Bopælskommuner (socialforvaltning/jobcentre)
- Selvforsikrede kommuner, regioner, stat og forsikringsmæglere (startet efteråret 2023)
Møderne giver mulighed for at styrke det tværgående samarbejde, dele viden og drøfte aktuelle udfordringer og udviklingsmuligheder.
Vil du deltage i AES Dialogforum?
Hvis du allerede deltager i dialogmøder med AES, skal du ikke gøre noget - du vil fortsat modtage invitationer til møderne.