Status på sagsbehandlingstid for private erstatningssager

Vi arbejder målrettet på at nedbringe sagsbehandlingstiden og sikre en bedre balance i behandlingen af alle typer sager.

Har du en funktionsnedsættelse, kan du have svært ved at læse noget af indholdet på denne side. Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har brug for hjælp.​

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid

Tabellen viser:

  • Gennemsnitlig sagsbehandlingstid: Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for sager i det indeværende år. Sagsbehandlingstiden er den tid, der går fra vi modtager en sag, til den er afsluttet.
  • Prognose for gennemsnitlig sagsbehandlingstid: Bygger på data fra 2024 og forventninger til sagsbehandlingstiden i 2025.
  • Alle udtalelser: Omfatter alle udtalelser – med mén, tab af erhvervsevne eller begge dele.
  • Kun mén: Udtalelser med vurdering af mén alene.
  • Tab af erhvervsevne: Udtalelser med tab af erhvervsevne alene eller sammen med vurdering af mén.
Type af udtalelseGennemsnitlig sagsbehandlingstid i perioden januar-september 2025Prognose for gennemsnitlig sagsbehandlingstid i 2025
Alle udtalelser20 måneder-
Kun mén19 måneder15-17 måneder
Tab af erhvervsevne39 måneder36-38 måneder

Tallene for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid dækker nyanmeldte danske og grønlandske private erstatningssager, som er afsluttet i 2025. Tallene opdateres hvert kvartal.
 

Sagsbehandlingstiden i konkrete sager

Sagsbehandlingstiden kan variere meget fra sag til sag. Nogle sager tager længere tid, fordi der er flere forhold, der skal undersøges. 

Som part i en sag får man oplysninger om forventet behandlingstid i de breve, AES sender undervejs. I den digitale selvbetjeningsløsning 'Se Sag' kan man se alle dokumenter i sagen og skrive til AES

Gå til Se Sag: www.aes.dk/sesag