Teknisk fejl i eFakturaer sendt den 25. juni 2025
I en periode den 25. juni 2025 har der desværre været en teknisk fejl i de eFakturaer, vi har sendt videre til forsikringsselskaber.
Hvornår skete fejlen?
Fejlen opstod i perioden fra kl. 09:53 til 19:03 den 25. juni 2025.
Hvad var årsagen til fejlen?
Ved brug af FIK (Fælles Indbetalingskort) som betalingsmetode har systemet leveret forkerte oplysninger i eFakturaens felt for betalings-ID. I stedet for den korrekte betalings-ID har fakturaen fået angivet den såkaldte kortart (typisk "71"), som ikke kan bruges til korrekt betaling.
Hvem er berørt?
Det drejer sig om 82 eFakturaer, hvor langt de fleste er sendt til forsikringsselskaber. Da betalings-ID fejlagtigt er blevet sat til 71, vil fakturaen ikke kunne behandles korrekt i betalingssystemer.
Hvad skal man gøre som modtager?
Hvis du har modtaget en faktura med fejlagtig betalings-ID, anbefaler vi, at du tager kontakt til den, der har udstedt fakturaen (typisk en læge), for at få oplyst den korrekte betalings-ID eller få udstedt en ny faktura.
Fejlen er nu rettet
Fejlen blev rettet af vores leverandør samme dag kl. 19:03, og der bliver nu igen leveret korrekte data.
Vi beklager de gener, som fejlen kan medføre.
