Tal for anmeldte og anerkendte arbejdsskader relateret til COVID-19 (uge 48)

AES har nu modtaget i alt 1.845 anmeldelser om arbejdsskader relateret til COVID-19. AES har indtil nu afgjort 934 sager.

De 1.845 anmeldelser omfatter dels sager om selve sygdommen, dels sager om fx allergi som følge af brug af værnemidler. Tallet er opdateret pr. 23. november 2020.

AES har indtil nu afgjort 934 sager, hvoraf 591 er anerkendt og 343 er afvist.

Alle de afgjorte sager, der handler om, at en person har fået sygdommen COVID-19 efter udsættelse for smitte på sit arbejde, er anerkendt.

Udover sager om smitte med COVID-19 modtager AES løbende anmeldelser om andre sygdomme relateret til pandemien. De afviste sager drejer sig ikke om diagnosen COVID-19, men om øvrige sager relateret til pandemien, samt om sager hvor tilskadekomne, trods rykkere, ikke har svaret på AES’ spørgeskema om de nødvendige oplysninger i sagen.

På vores side om COVID-19 og arbejdsskader finder du en uddybning af tallene, og mere information om reglerne for arbejdsskadeerstatning i forbindelse med COVID-19.

For mere information kontakt presserådgiver Christian Frederik Mortensen på tlf. 20 56 87 02.