Betingelser for yderligere erstatning

Tilskadekomne skal opfylde alle følgende betingelser for at få yderligere erstatning:  

  • være født 1. januar 1971 eller senere og dermed omfattet af den forhøjede folkepensionsalder. 
  • have været udsat for en ulykke, en kortvarig skadelig påvirkning eller en pludselig løfteskade 1. april 1978 eller senere, eller fået anmeldt en erhvervssygdom den 1. april 1978 eller senere.  

Derudover skal én af følgende betingelser være opfyldt:   

  • Tilskadekomne har modtaget en endelig afgørelse om erstatning for tab af erhvervsevne. Erstatningen kan være udbetalt som engangsbeløb eller som løbende månedlige ydelser.
  • Tilskadekomne har modtaget et engangsbeløb, som erstatning for fremtidige permanente udgifter til behandlinger eller hjælpemidler. Engangsbeløbet skal være opgjort før den 1. juli 2024.