Hvornår får tilskadekomne besked?
Hvis forhøjelsen af pensionsalderen gælder for den tilskadekomne, behandler AES sagen. Tilskadekomne kan forvente at modtage et brev i løbet af 2026. Brevene bliver sendt i takt med, at AES vurderer de enkelte sager hen over året.
I brevet kan tilskadekomne læse, hvad ændringen betyder. Det kan være:
- Udbetaling som engangsbeløb: Har tilskadekomne fået udbetalt erstatning som et engangsbeløb, kan vedkommende have ret til et ekstra engangsbeløb. AES sender en afgørelse til tilskadekomne og til forsikringsselskabet. Beløbet bliver herefter udbetalt.
- Månedlig udbetaling: Får tilskadekomne udbetalt erstatning hver måned, kan vedkommende have ret til, at den forlænges fra 69 år til 70 år. Hvis erstatningen forlænges, får tilskadekomne et orienteringsbrev fra AES.