Læger og tandlægers anmeldepligt

Alle læger og tandlæger har pligt til at anmelde sygdomme, der kan skyldes arbejdet. Pligten til at anmelde indtræder allerede, når man som læge eller tandlæge vurderer, at en sygdom muligvis er arbejdsbetinget.

Det er ikke et krav, at sygdommen er varig, står på fortegnelsen over erhvervssygdomme eller at betingelserne for at anerkende den enkelte sygdom er opfyldt.

Sygdommen skal anmeldes, uanset om den tilskadekomne har givet samtykke. Den tilskadekomne kan på et hvilket som helst tidspunkt under sagens behandling bede Arbejdsmarkedets Erhvervssikring om ikke at behandle sagen videre.

Hvis en erhvervssygdom allerede er anmeldt, har du ikke pligt til at anmelde derudover.

Formålene med at anmelde alle erhvervssygdomme

  • Den tilskadekomnes ret til erstatning
  • Forebyggelse af nye arbejdsskader
  • At øge kendskabet til, hvilke sygdomme der kan være arbejdsbetingede

Det er AES, der vurderer, om sygdommen er en arbejdsskade og om den tilskadekomne kan få erstatning. Når AES får anmeldelsen, indhenter vi oplysninger om arbejdet og om sygdommen, for at kunne tage stilling til, om sygdommen er en arbejdsskade.

Obligatorisk digital anmeldelse

Det er obligatorisk at anmelde formodede eller konstaterede erhvervssygdomme elektronisk via ESS.

Anmelder du på papir, risikerer du ifølge de gældende regler bødestraf. Anmeldelsen vil fortsat blive behandlet, så den manglende elektroniske anmeldelse ikke går ud over den tilskadekomne, men der vil ikke blive udbetalt honorar for anmeldelsen.

Hvilke sygdomme skal anmeldes?

Alle sygdomme, du som læge vurderer, kan være arbejdsbetingede skal anmeldes.

I nogle situationer kan du måske komme i tvivl, om en sygdom skal anmeldes eller ej. Vi har derfor listet en række eksempler som kan hjælpe med at afklare eventuel tvivl.

Eksempel 1 – tilstrækkelig belastning?
En ufaglært murerarbejdsmand henvender sig til lægen med rygsmerter. Han har en medfødt rygskævhed, har tidligere flere gange haft ondt i ryggen og er blevet frarådet rygbelastende arbejde. Han har alligevel i perioder haft denne type arbejde, sammenlagt i nogle få år. Skal sygdommen anmeldes?

Ja, sygdommen skal anmeldes. Når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring får anmeldelsen, indhenter vi oplysninger om arbejdet og om sygdommen for at kunne tage stilling til, om sygdommen er en arbejdsskade. Vi vurderer altså, om rygbelastningen er stor nok, og om der er andre årsager end arbejdet til, at han er blevet syg. Det har ingen betydning for eventuel ret til erstatning, at han er blevet frarådet rygbelastende arbejde.

Eksempel 2 – også andre mulige årsager til sygdommen

En dagplejer får konstateret eksem. Hun oplyser, at hun indimellem har vådt arbejde ved bleskift m.v., men at hun bruger handsker. Hun har tidligere haft eksem, både som barn og voksen. Skal sygdommen anmeldes?

Ja, sygdommen skal anmeldes. Hvis man også har andre sygdomme end den arbejdsbetingede, der har betydning for tilstanden, kan vi trække fra i erstatningen.

Eksempel 3 – usikker diagnose, muligvis forbigående sygdom

En politibetjent har det psykisk dårligt og oplever blandt andet problemer med koncentrationsevnen og hukommelsen. Han har været udsat for flere voldsomme episoder i forbindelse med sit arbejde, men nogle af dem ligger langt tilbage i tiden. Det kræver nærmere undersøgelser at finde ud af, hvilken psykisk sygdom der er tale om, og det er usikkert, om sygdommen er forbigående. Han har tidligere haft en depression i forbindelse med en skilsmisse. Skal sygdommen anmeldes?

Ja, sygdommen skal anmeldes. Når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring får anmeldelsen, indhenter vi oplysninger om arbejdet og om sygdommen for at kunne tage stilling til, om sygdommen er en arbejdsskade. Vi vurderer altså, om der er sammenhæng – også tidsmæssigt - mellem episoderne på arbejdet og sygdommens udvikling, og om der er andre årsager end arbejdet til, at han er blevet syg.

Eksempel 4 - arbejdsmæssig eller privat belastning?

En lærer kommer efter et par ugers sygemelding til lægen, fordi han føler det uoverkommeligt at vende tilbage til arbejdet igen. Han er usædvanligt træt og føler, at han ikke kan overkomme hverdagens krav med både møder, forberedelse og undervisningstimer. Især en af hans klasser har haft store problemer med at fungere, og der har været konfrontationer med både elever og forældre. Han oplever at få henvendelser om elever døgnet rundt og føler, at han altid skal stå til rådighed. Han har indtryk af, at det er usynligt for hans leder og kolleger, at han ”arbejder døgnet rundt”. Han har også private problemer, som han ikke ønsker at tale om. Ved en indledende undersøgelse opfylder han umiddelbart kravene til diagnosen depression, men der kan være behov for at undersøge dette nærmere. Skal sygdommen anmeldes?

Ja, sygdommen skal anmeldes, fordi der er en mulig forbindelse med arbejdet. Selv om arbejdet muligvis kun er en del af årsagen til sygdommen, fører anmeldelsen netop til, at dette bliver undersøgt nærmere. Når Arbejdsmarkedets Erhvervssikring får anmeldelsen, indhenter vi oplysninger om arbejdet og om sygdommen for at kunne tage stilling til, om sygdommen er en arbejdsskade. Vi undersøger også, om der er tale om egentlig sygdom eller forbigående gener. Vi vurderer altså, om der er sammenhæng mellem arbejdet og sygdommens udvikling, og om der er andre forhold end arbejdet, der er mere sandsynlige årsager til, at han er blevet syg.

Eksempel 5 – kortvarig belastning

En lagerarbejder håndterer uvant store kasser i det meste af sin arbejdstid i 2 uger og får ondt i det ene håndled. Skal sygdommen anmeldes?

Ja, sygdommen skal anmeldes. Alle påvirkninger, der strækker sig ud over 5 dage, skal anmeldes som erhvervssygdomme.

Eksempel 6 – sygdommen er gået væk

En slagteriarbejder får konstateret en tennisalbue. Ved ny lægekontakt er symptomerne væk. Skal sygdommen anmeldes?

Ja, sygdommen skal anmeldes. Også sygdomme, hvor symptomerne er gået væk, kan anerkendes. Det kan have betydning for den tilskadekomne, fordi sagen efter anerkendelse kan genoptages til ny behandling, hvis generne kommer igen.

Eksempel 7 – tidligere behandling hos anden læge

En tømrer har været henvist til speciallæge på grund af en skuldersygdom. De yderligere undersøgelser viser, at sygdommen kan være arbejdsbetinget. Tømreren fortæller sin sin egen læge, at sygdommen ikke er anmeldt. Skal sygdommen anmeldes?

Ja, sygdommen skal anmeldes, uanset hvornår i forløbet det viser sig, at sygdommen kan være arbejdsbetinget – og uanset om den tilskadekomne har været behandlet af andre læger tidligere. Hvis sygdommen tidligere er blevet anmeldt af en anden læge, er der ikke grund til at gøre mere.

Retsgrundlag

Anmeldepligt
Læger og tandlægers anmeldepligt fremgår af arbejdsskadesikringslovens § 34, stk. 1 samt § 3 i anmeldebekendtgørelsen for læger og tandlæger.

Overtrædelse af pligten til at anmelde straffes med bøde eller fængsel i op til 2 år, jf. anmeldebekendtgørelsens § 10.

Digital anmeldepligt
Den digitale anmeldepligt fremgår af § 5 i anmeldebekendtgørelsen