Afvisning af lungekræft efter passiv rygning hos tjener

Sagen drejede sig om en mandlig tjener, der havde været udsat for massiv passiv rygning i flere ansættelser igennem en lang årrække. Tjeneren havde imidlertid også selv røget igennem cirka 10 år, dog med et meget moderat tobaksforbrug.

Erhvervssygdomsudvalget lagde i denne sag vægt på, at der var tale om en tidligere ryger, og at risikoen for at udvikle lungekræft er væsentligt øget hos personer, der har været aktive rygere igennem nogen tid. Udvalget vurderede i denne sag, at sygdommen i form af lungekræft efter passiv rygning ikke udelukkende eller overvejende grad var forårsaget af arbejdet.