Afvisning af brystkræft efter natarbejde gennem 22 år hos mandlig arbejdsleder

Tilskadekomne havde arbejdet på treholdsskift som arbejdsleder i en samlet periode på 22 år med i gennemsnit 2 nattevagter i tidsrummet 22:30 til 6:30 per uge, da han fik konstateret højresidig brystkræft.

I forbindelse med sagens behandling blev der indhentet en ekspertvurdering fra forskningschef og overlæge Jørgen H. Olsen fra Kræftens Bekæmpelse med henblik på vurdering af dokumentationen for en mulig årsagssammenhæng ud fra den nyeste viden på området. Af hans vurdering fremgår blandt andet: Mandlig brystkræft er med cirka 20-30 nye tilfælde om året i Danmark en overordentlig sjælden sygdom. De to formentlig stærkeste risikofaktorer for mandlig brystkræft er en arvelig disponering for sygdommen og en kromosomlidelse benævnt Kleinefelters syndrom. Den genetiske disponering til sygdommen skyldes især visse medfødte mutationer i det såkaldte BRCA2-gen. Vurderet på resultater fra en islandsk undersøgelse skønnes det, at helt op mod 40 procent af de mandlige brystkræfttilfælde i befolkningen kan skyldes denne genetiske disponering. Andre undersøgelser skønner, at kromosomlidelsen Kleinefelters syndrom er forbundet med en cirka 50 gange forøget risiko brystkræft hos mænd. Langt svagere virkende risikofaktorer for mandlig brystkræft synes at være: en moderat til svær overvægt, højere socialøkonomisk status, gynækomasti (tendens til brystdannelse) og forsinket nedsynkning af testiklerne i pungen, eventuelt i kombination med infertilitet. Et højt ”naturligt” østrogenniveau hos manden er muligvis én af flere bagvedliggende mekanismer, selv om konkrete undersøgelser af frit østrogen i blodet hos mandlige brystkræftpatienter ikke giver entydig støtte til hypotesen. På grund af cancerens sjældenhed er eventuelle erhvervsmæssige årsager til sygdommen kun sparsomt belyst. Undersøgelser antyder en sammenhæng mellem mandlig brystkræft og fremstilling af stål, udsættelse for stærk hede samt automobilfremstilling. Der er til dato ikke offentliggjort videnskabelige undersøgelser, som har til formål at vurdere risikoen for mandlig brystkræft ved skifteholdsarbejde eller fast natarbejde. Jørgen H. Olsen har i erklæringen sammenfattende vurderet, at der i tilskadekomnes tilfælde er ret stærke indikationer på, at tilskadekomnes kræftsygdom har en væsentlig genetisk (arveligt betinget) baggrund. Det er derfor efter Jørgen H. Olsens vurdering overvejende sandsynligt, at tilskadekomnes sygdom skyldes andre forhold end arbejdet.

En dansk forsker, Henrik Kolstad, har sammen med en ekspertgruppe gennemgået forskningslitteraturen på området I rapporten konkluderes det, at dokumentationen for en årsagssammenhæng mellem tilbagevendende natarbejde og brystkræft samlet set er begrænset. Der er ingen tilgængelige undersøgelser af risikoen for mandlig brystkræft ved tilbagevendende natarbejde. Selv om der er god grund til at tro, at et regelmæssigt arbejde om natten har samme virkning på døgnrytmen hos mænd, som det har på kvinder, er det ikke dermed givet, at døgnrytmeforstyrrelsen fører til en forøgelse af brystkræftrisikoen hos mænd. Dels er den absolutte risiko for brystkræft hos mænd langt mindre (20-30 tilfælde om året) end den tilsvarende risiko hos kvinder (cirka 4.000 tilfælde om året), dels er der solide indikationer på, at årsagsprofilen bag brystkræft er forskellig hos mænd og kvinder. Når det gælder brystkræft, kan observationer fra undersøgelser af kvinder derfor ikke automatisk overføres til også at gælde for mænd.

Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at tilskadekomnes sygdom i form af højresidig brystkræft ikke udelukkende eller i overvejende grad var forårsaget af natarbejdet gennem 22 år som arbejdsleder, hvor tilskadekomne havde natarbejde i cirka en tredjedel af arbejdsdagene.