Afvisning af brystkræft som følge af natarbejde hos sygeplejerske

Afvisning af brystkræft som følge af natarbejde hos sygeplejerske efter forelæggelse for formanden for Erhvervssygdomsudvalget på grund af sagens karakter.

En stewardesse fik efter cirka 17 års natarbejde konstateret højresidig brystkræft. Tilskadekomne var terminal, hvorfor sekretariatet forelagde sagen for formanden for Erhvervssygdomsudvalget til efterfølgende omgående afgørelse af Arbejdsskadestyrelsen.

Formanden for Erhvervssygdomsudvalget indstillede efter § 8 i bekendtgørelse af forretningsorden for Erhvervssygdomsudvalget på udvalgets vegne, at sagen skulle indstilles til afvisning. Formanden vurderede, at tilskadekomnes sygdom, i form af højresidig brystkræft, ikke udelukkende eller i overvejende grad var forårsaget af natarbejdet. I denne vurdering indgik, at tilskadekomne havde haft natarbejde 1-2 gange om ugen i 16,7 år. Udvalget blev på efterfølgende møde i erhvervssygdomsudvalget orienteret om sagen.