Afvisning af depression socialrådgiver

Tilskadekomne havde været ansat som socialrådgiver i flere år på børn og ungeområdet med iværksættelse af hjælpeforanstaltninger, forebyggelse og døgnanbringelser.

I januar 2001 skiftede tilskadekomne til et nyt job som gruppeleder for socialrådgiverne. Tilskadekomne fik umiddelbart efter ansættelsen yderligere arbejdsopgaver. Tilskadekomne skulle rapportere, hvad der skete i grupperne. Tilskadekomne følte, at der var et meget højt arbejdspres, og arbejdede langt over 37 timer. Tilskadekomne brød sammen og blev sygemeldt i efteråret 2001.

I 2002 kom tilskadekomne tilbage i sit gamle job som socialrådgiver. I 2005 blev arbejdspresset øget. Sagsmængden var på omkring 100 sager i september 2005. Der var åbent for telefoner hele arbejdstiden og kun meget lidt hjælp til at passe telefonerne. Tilskadekomne forsøgte at holde trit ved at arbejde mere, men reagerede med stress-symptomer og blev sygemeldt i september 2005. Ved kommunesammenlægningen i 2007 var der kaos. Der blev blandt andet indført et telefonvagtsystem, hvor man skiftedes til at have vagten 1 uge ad gangen. I november 2009 var der 3 personer tilbage til at klare 5 socialrådgiveres arbejdsopgaver. Tilskadekomne blev sygemeldt som følge af en depression i februar 2010. Tilskadekomnes arbejdsgiver og to kollegaer bekræftede tilskadekomnes beskrivelse af arbejdsforholdene.

Efter Erhvervssygdomsudvalgets vurdering var tilskadekomnes depression ikke udelukkende eller i overvejende grad forårsaget af de påvirkninger, tilskadekomne havde været udsat for under arbejdet som socialrådgiver. Selv om tilskadekomne i sit arbejde havde haft mange ansvarsområder og havde oplevet ledelsesmæssige udskiftninger samt kaotiske tilstande under kommunesammenlægningen, kunne arbejdet ikke generelt anses for at have medført belastninger i et omfang, der havde været tilstrækkeligt til at forårsage en depression. Det indgik også i vurderingen, at tilskadekomne ikke oplevede arbejdet med klienter som belastende.