Anerkendelse af uspecificeret belastningsreaktion hos buschauffør

Tilskadekomne fik psykiske gener i forbindelse med efterforløbet af et trafikuheld. Tilskadekomne havde været ansat som buschauffør gennem mange år. Trafikuheldet opstod, da en personbil kørte ud fra en sidevej og ind foran bussen. Tilskadekomne måtte foretage en hård opbremsning for at undgå et sammenstød med personbilen. Herved kom en passager til skade, og passageren blev hentet af en ambulance. Måneden efter uheldet blev tilskadekomne telefonisk kontaktet af politiet, som oplyste, at passageren var afgået ved døden. Dødsårsagen var de kvæstelser, hun havde pådraget sig ved ulykken. Tilskadekomne blev telefonisk afhørt som vidne, men tilskadekomne fik indtryk af at være sigtet i sagen. Tilskadekomne blev meget chokeret og havde skyldfølelse. Efter yderligere en måned tog tilskadekomne kontakt til politiet og blev orienteret om, at sagen var henlagt, da sagen blev betragtet som et uheld.

Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at tilskadekomnes sygdom i form af uspecificeret belastningsreaktion i overvejende grad var forårsaget af arbejdet som buschauffør og det chok, tilskadekomne fik i forbindelse med passagerens dødsfald. Det indgik i vurderingen, at tilskadekomne blev afhørt af politiet som vidne, og først 2 måneder senere fandt tilskadekomne ud af, at sagen var henlagt.