Afvisning af depression hos vagtleder efter arbejde med mange og lange vagter
Afvisning af depression hos vagtleder efter arbejde med mange og lange vagter. Arbejdet var ikke karakteriseret af manglende støtte fra kollegaer eller ledelse i et omfang, der kunne begrunde depressionen.
Tilskadekomne udviklede i 2008 symptomer på en depression. Forinden havde tilskadekomne været ansat som vagtleder i cirka 16 år. Arbejdet medførte personaleansvar for 30 medarbejdere, herunder vagtplanlægning og MUS-samtaler. I løbet af tilskadekomnes ansættelser blev der indført flere og flere lovbestemte procedurer og regler, og det var svært at få vagtplanen dækket. Tilskadekomne måtte derfor med kort varsel, og på medarbejdernes fridage, kontakte dem telefonisk for at bede dem om at komme på arbejde. Tilskadekomne blev også selv tvunget til at tage flere ekstravagter, herunder 3-4 ekstravagter á 12 timer per måned.
Der blev ikke tilført flere ressourcer eller midler til forbedring, tilskadekomnes forslag til forandringer blev ikke gennemført, og utilfredsheden blandt medarbejderne steg.
Arbejdsgiver har bekræftet belastningen, herunder at tilskadekomne har haft personaleansvar med den belastning og de udfordringer, det giver. Arbejdsgivers har også oplyst, at tilskadekomne havde gennemsnitligt 1 times overarbejde per arbejdsdag.
Erhvervssygdomsudvalget udtalte, at der ikke var medicinsk dokumentation for, at depression generelt set kunne skyldes påvirkninger på arbejdspladsen. Efter Erhvervssygdomsudvalgets vurdering var tilskadekomnes depression ikke udelukkende eller i overvejende grad opstået som følge af de påvirkninger, som tilskadekomne havde været udsat for i forbindelse med sit arbejde som vagtleder.
Årsagen var, at arbejdet generelt ikke kunne anses for at være karakteriseret af hyppige og meget vanskelige deadlines. Tilskadekomne havde heller ikke arbejdet med klienter og indsatte. Selvom tilskadekomne havde lange arbejdsdage, selv taget ekstra vagter, og havde en dalende popularitet hos medarbejderne samt manglende forståelse hos ledelsen, mente Erhvervssygdomsudvalget ikke, at det var sandsynliggjort, at der havde været tale om egentligt manglende støtte fra kollegaer eller ledelse i et omfang, der kunne begrunde udvikling af en depression. Samlet kunne det derfor ikke anses for sandsynliggjort, at tilskadekomnes depression udelukkende eller i overvejende grad var forårsaget af tilskadekomnes arbejde som vagtleder.
-Behandlet på møde i august 2011.