Anerkendelse af depression hos forstander

Anerkendelse af depression hos forstander som følge af mange vanskelige opgaver, herunder påbud som tilskadekomne af tekniske og økonomiske årsager ikke havde mulighed for at efterkomme. 

Tilskadekomne udviklede i løbet af 2008 til 2010 en depression efter 6 års ansættelse som forstander ved et bosted for misbrugere. I 2007 blev bostedet overflyttet til en anden administrativ enhed i kommunen, hvilket medførte betydelige administrative, tekniske og økonomiske problemer, som tilskadekomne stod alene om at løse.

I en periode på omkring ½ år fungerede tilskadekomne som forstander, bogholder og byggeleder. Tilskadekomne kunne ikke afholde ferie og måtte arbejde i mange weekender og på helligdage for at nå sine arbejdsopgaver. Der blev desuden samtidig gennemført en omstrukturering i forvaltningen, og som følge heraf fik tilskadekomne en ny chef, nyt administrativt personale og et yderligere ledelsesniveau at forholde sig til.

Tilskadekomnes arbejdsgiver havde ikke i detaljer bekræftet tilskadekomnes beskrivelser, men dog heller ikke afvist disse. To af tilskadekomnes tidligere kollegaer havde derimod beskrevet forhold, der bekræftede tilskadekomnes beskrivelser.

Flertallet i Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at tilskadekomnes depression i overvejende grad var opstået som følge af den særlige belastning, tilskadekomne var udsat for på arbejdspladsen. Flertallet lagde vægt på, at arbejdet havde indebåret et stort arbejdspres, og at tilskadekomne ved siden af sit sædvanlige arbejde i en periode måtte varetage mange forskellige, komplekse og vanskelige opgaver som bogholder og i forbindelse med byggeprojekter. Desuden havde tilskadekomne generelt mange vanskelige opgaver at løse i sit arbejde, herunder påbud som tilskadekomne på grund af tekniske forhold og økonomiske årsager ikke havde mulighed for at efterkomme. Derudover oplevede tilskadekomne ikke den ledelsesopbakning, som var nødvendig for løsning af arbejdsopgaverne. Endelig blev tilskadekomne yderligere belastet af en personalesag, hvor tilskadekomne uberettiget blev anklaget for misbrug af arbejdsgivers midler til private formål.

Et mindretal bestående af Dansk arbejdsgiverforening og De offentlige arbejdsgivere mente, at depressionen ikke udelukkende eller i overvejende grad var opstået på grund af arbejdet som forstander. Årsagen var, at de arbejdsmæssige belastninger ikke havde været tilstrækkelige til at forårsage depressionen. Mindretallet mente ikke, at der havde været tale om en ekstraordinær belastning. 

-Behandlet på møde i juni 2011.