Anerkendelse af depression hos maskinarbejder

Anerkendelse af depression hos maskinarbejder efter udsættelse for massivt arbejdspres, da pågældendes arbejdsstation udgjorde en flaskehals i produktionen.

Tilskadekomne udviklede i 2009 en depression efter 4 års ansættelse i en produktionsvirksomhed. Tilskadekomne var udsat for et massivt arbejdspres, idet tilskadekomne som den eneste i virksomheden kunne betjene en maskine, der udgjorde en flaskehals i produktionen. For at kunne opretholde produktionen i hele virksomheden måtte tilskadekomne derfor, i tiltagende grad, påtage sig en betydelig mængde overarbejde.  Tilskadekomne mødte modstand fra værkførerens side. Tilskadekomne klagede over arbejdsforholdene til sin arbejdsgiver, men arbejdsgiver ændrede ikke på arbejdsforholdene.

Arbejdsgiver bekræftede arbejdsforholdene og oplyste blandt andet, at tilskadekomne i det sidste år af sin ansættelse havde 800 overarbejdstimer. Tilskadekomnes tidligere kollega bekræftede også, at tilskadekomne arbejdede i mange timer.

Efter Erhvervssygdomsudvalget vurdering var tilskadekomnes depression i overvejende grad opstået som følge af den særlige belastning, som tilskadekomne havde været udsat for i forbindelse med sit arbejde som maskinarbejder. Årsagen var, at tilskadekomne havde været udsat for et massivt arbejdspres, idet tilskadekomne som den eneste i virksomheden kunne betjene en maskine, som udgjorde en flaskehals i produktionen. For at kunne opretholde produktionen i hele virksomheden måtte tilskadekomne derfor i tiltagende grad påtage sig en betydelig mængde overarbejde. 

-Behandlet  på møde i maj 2011.