Anerkendelse af uspecifik belastningsreaktion hos folkeskolelærer

Anerkendelse af uspecifik belastningsreaktion hos folkeskolelærer som følge af udsættelse for flere voldelige episoder og verbale overgreb fra adfærdsvanskelige elever.

Tilskadekomne fik psykiske gener i slutningen af 2008. Tilskadekomne blev ansat som folkeskolelærer ved et behandlingshjem for udadreagerende børn i august 2008. Allerede den første dag oplevede tilskadekomne børnenes udadreagerende adfærd, og i de følgende 2-3 måneder var tilskadekomne stort set dagligt udsat for trusler og vold fra eleverne eller vidne til vold mellem eleverne. De fysiske overgreb var spark og slag, kasten med ting, og herudover var tilskadekomne udsat for verbalt nedladende og ofte seksuelle ytringer fra elevernes side. Børnene var mellem 8 og 14 år.

Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at tilskadekomnes sygdom i form af uspecifik belastningsreaktion i overvejende grad var forårsaget af udsættelse for flere voldelige episoder samt verbale overgreb fra adfærdsvanskelige elever over en længere periode på arbejdspladsen.

Behandlet  på møde i maj 2011.