Afvisning af kroniske nakke/skuldersmerter hos syerske

Tilskadekomne var i en 10-årig periode beskæftiget som syerske. Hun syede cirka 360 bærestykker i timen. Hun tog tøjet med venstre hånd, og løftede det ind foran maskinen. Med begge hænder førte hun tøjet igennem symaskinen og løftede det videre mod højre. De enkelte tøjstykker vejede få hundrede gram. Tre gange i timen løftede hun desuden 120 forstykker fra en vogn, der stod ved den ene ende af symaskinebordet.. Hver time skubbede hun også 3-4 vogne med beklædningsdele over til næste syerske. Hun havde sammenlagt arbejdet som syerske i 103 måneder gennem 8 ½ år. Arbejdsgiver oplyste, at arbejdet ikke var tungt, men monotont, og at hun udførte
de samme bevægelser hele dagen

Efter cirka 3 års arbejde var tilskadekomne første gang til lægen og blev sygemeldt på grund af smerter i ryg, skulder og hals. Der var siden enkelte lægehenvendelser, men først efter arbejdsophør. Ved en undersøgelse efter arbejdsophør blev der fundet udtalte smerter i nakke og skulder. Røntgenundersøgelser viste normale forhold.

Retslægerådets medlemmer var ikke enige i vurderingen af sagen. Rådet udtalte dog samlet, at det ikke kunne sandsynliggøres, at der var sammenhæng mellem arbejdet og de kroniske smerter, tilskadekomne havde haft i de efterfølgende år.

Erhvervssygdomsudvalget udtalte i sagen, at debuttidspunktet 3 år efter arbejdets påbegyndelse, talte for årsagssammenhæng. Generne blev dog første gang endeligt påvist 8 år efter arbejdsophør. Udvalget vurderede desuden, at selve arbejdsbelastningen, herunder den statiske belastning og den monotone gentagelse, talte for årsagssammenhæng.

Et flertal i Erhvervssygdomsudvalget vurderede samlet, at sygdommen i form af kroniske nakke-skuldersmerter ikke udelukkende eller i overvejende grad var opstået på grund af arbejdet som syerske. Flertallet fandt, at det tidsmæssige krav til arbejdets udstrækning ikke var afgørende, hvis der havde været tale om særligt tunge belastninger under syarbejde. Dette var ikke tilfældet, idet der var tale om håndtering af små tøjstykker med en vægt på få hundrede gram. Der var således ikke tale om en særlig belastning med håndtering af tunge emner eller over lange rækkeafstande.

Det talte efter flertallets vurdering imod årsagssammenhæng, at det i sagen ikke var oplyst, hvornår tilstanden havde fået et kronisk præg med daglige smerter. Det var muligt, at den kroniske tilstand først var opstået efter arbejdsophør, og der var desuden sket en forværring efter arbejdsophør. Det skabte lægefaglig tvivl, at smerterne blev forværret efter arbejdsophør, og flertallet vurderede derfor, at der måtte være andre faktorer, der indgik i udviklingen af sygdommen, og som ikke skyldtes arbejdet.

Et mindretal bestående af LO og FTF vurderede, at forværringen efter arbejdsophør ikke talte imod anerkendelse, hvorfor mindretallet vurderede, at dette ikke skabte lægefaglig tvivl. Det var mindretallets vurdering, at sygdommen i form af kroniske nakke- skuldersmerter i overvejende grad var forårsaget af arbejde som syerske.

Ved Østre Landsrets dom af 18. januar blev Ankestyrelsen frifundet. Landsretten vurderede, at der var en sådan lægelig tvivl, at det ikke var tilstrækkeligt sandsynliggjort, at sygdommen udelukkende eller i overvejende grad var forårsaget af arbejdet som syerske. Retten henviste til Retslægerådets udtalelse og til Erhvervssygdomsudvalgets indstilling i sagen.

-Behandlet på møde i december 2011.