Afvisning af depression hos arbejdsmarkedskonsulent

Tilskadekomne udviklede i 2007 en depression. Tilskadekomne havde siden 2005 været ansat som arbejdsmarkedskonsulent og havde allerede fra starten en stor arbejdsmængde. Hun skulle overtage mange sager fra en tidligere ansat, der var kommet bagud med sagsbehandlingen. Tilskadekomne modtog ingen oplæring, og i første halvår af 2006 arbejdede tilskadekomne meget alene i teamet på grund af kollegaers sygdom, og hun skulle foruden sit eget arbejde også skulle lave deres arbejde. I løbet af 2006 havde tilskadekomne cirka 60-65 timers overarbejde. Hun oplyste, at hun efterfølgende gennem flere måneder måtte arbejde mellem 10 til 12 timer dagligt for at nå opgaverne.

I slutningen af 2006 (før kommunesammenlægningen) arbejdede hun ekstra meget for at få færdiggjort sine sager og havde i foråret 2007 oparbejdet en bunke opfølgningssager, som hun ikke havde nået. Ved fordelingen af arbejdsopgaver efter kommunesammenlægningen skulle tilskadekomne arbejde halvanden dag om ugen i kontanthjælpsafdelingen, hvilket hun ikke var uddannet til. Arbejdsgiver var ikke enig i tilskadekomnes beskrivelse af arbejdets omfang. Vidner kunne dog bekræfte, at der var tale om merarbejde i efteråret 2006.

Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at tilskadekomnes depression ikke udelukkende eller i overvejende grad var opstået på grund af arbejdet som arbejdsmarkedskonsulent. Udvalget vurderede, at der ikke havde været tale om store psykologiske krav med hyppige og meget vanskelige deadlines. Det indgik i vurderingen, at der gennem 2006 var cirka 60-65 timers overarbejde, men at det ikke var dokumenteret, at der derefter havde været et overarbejde af et væsentligt omfang. Selvom der var tale om en ekstra arbejdsopgave med vagter i kontanthjælpsafdelingen, bestod dette alene i registrering af klienter og ikke i egentlig sagsbehandling.

Endelig fandt udvalget det ikke dokumenteret, at der havde været tale om en høj grad af mangel på støtte fra ledelsen i forbindelse med udførelsen af arbejdet. Det indgik i udvalgets vurdering, at tilskadekomne efter en sygemelding blev tilbudt en gradvis tilbagevenden til arbejdspladsen, og at arbejdsgiver forsøgte at aflaste med en medarbejder i arbejdsprøvning, selv om tilskadekomne ikke oplevede dette som en reel aflastning.

Udvalget lagde vægt på, at uenigheden mellem tilskadekomne og arbejdsgiver om arbejdsbeskrivelsen ikke kunne føre til andet resultat, da tilskadekomnes beskrivelse af arbejdet efter udvalgets opfattelse ikke var tilstrækkelig til at forårsage en depression. 

Behandlet på møde i november 2012