Anerkendelse af depression hos sælger

Tilskadekomne var i en periode på cirka 8 år ansat som eneste sælger i den danske del af en international virksomhed. Samtidig med salgsarbejdet var tilskadekomne med til at udvikle et forbedret produkt og markedsføre det i Skandinavien. Tilskadekomne havde stor rejseaktivitet og lange arbejdsdage på 60-65 timer og til tider 80 timer ugentligt. Der var konstante krav om stigende omsætning i koncernen, og arbejdspresset var stort. Tilskadekomne følte sig ansvarlig for at sikre, at kollegerne kunne bevare deres job, ved at sælge tilstrækkeligt. Tilskadekomne havde salgsopgaver svarende til to stillinger, men der blev først efter lang tid søgt efter en ny medarbejder. Tilskadekomne fik et nyt ansvarsområde, hvor den nærmeste leder fast befandt sig i udlandet. De nye markeder var geografisk langt større end tidligere og med større indbyrdes afstand. Det betød, at tilskadekomne havde 150-200 rejsedag om året til virksomhedsbesøg, afholdelse af oplæg på konferencer, seminarer og lignende. Derudover bestod omkring halvdelen af arbejdsopgaverne i supportfunktioner. Virksomhedens opstillede kvartalsmål kunne, trods arbejdsdage på 10-16 timer, ikke opfyldes.

Tilskadekomne udviklede stresssymptomer, der blev tolket som en depression og blev sygemeldt nogle måneder. Herefter arbejdede tilskadekomne de kommende 3 år, men fik derefter igen begyndende stresssymptomer. Et par år senere brød tilskadekomne sammen i forbindelse med en opsigelse. Der blev stillet diagnosen periodisk depression.

Flertallet i Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at depressionen i overvejende grad var forårsaget af den særlige belastning, der havde været i jobbet som sælger, hvor tilskadekomne var udsat for et ekstraordinært stort arbejdspres. Årsagen var, at tilskadekomne gennem flere år arbejdede under stort arbejdspres med mange krævende opgaver med deadlines og lang arbejdstid svarende til 60-65 timer ugentligt og periodevist op til 80 timer ugentligt. Derudover manglede der støtte fra lederen, og tilskadekomne blev gjort ansvarlig for mulige fyringer af kolleger, hvis der ikke blev solgt nok.

Et mindretal bestående af DA og DOA vurderede, at depressionen ikke udelukkende eller i overvejende grad var forårsaget af arbejdet som sælger. Årsagen var, at sygdommen opstod i tidsmæssig sammenhæng med opsigelsen, og dette skulle tillægges større vægt end de arbejdsmæssige belastninger. Desuden vurderede mindretallet, at belastningerne ikke var tilstrækkeligt dokumenteret.

Behandlet på møde i juni 2012.