Afvisning af depression hos souschef

Tilskadekomne arbejdede som souschef fra 2004 til 2006 og havde sin primære arbejdsopgave med økonomistyringen. Chefstillingen var i perioder ubesat, og tilskadekomne måtte derfor bestride begge stillinger. I chefstillingen indgik også en del klientkontakt. 

I perioderne med dobbelt ansvarsfunktion var der et generelt højt arbejdspres, og der var op til 60 timers arbejde om ugen. Nogle opgaver måtte derfor udføres hjemme om aftenen eller i weekenderne. Arbejdsgiveren ønskede, at tilskadekomne skulle være til stede på arbejdspladsen i hele arbejdstiden, hvilket betød, at tilskadekomne måtte tage sygedage for at udføre de administrative opgaver hjemme uden forstyrrelser. Forvaltningen var åben for borgerne, og der var ingen fast vagt ansat. Borgerne mødte personligt op med ønske om løsning af forskellige problemstillinger. Nogle af borgerne var aggressive og truende. Tilskadekomne havde i 2004 været udsat for at få raseret sit kontor, væltet møblerne samt i foråret 2006 trusler på livet og chikane fra en borger. Arbejdsgiver og vidner kunne bekræfte arbejdsbeskrivelsen. Tilskadekomne fik i 2005 stillet diagnosen depression.

Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at depressionen ikke udelukkende eller i overvejende grad var opstået på grund af de arbejdsmæssige påvirkninger. Selvom der i perioder var stort arbejdspres samt trusler fra borgere vurderede udvalget ikke, at der havde været en tilstrækkelig og ekstraordinær arbejdsmæssig belastning til, at det kunne medføre udvikling af en depression. Arbejdet havde ikke været kendetegnet ved hyppige og meget vanskelige deadlines, arbejde med vanskelige og krævende klienter (udover de 2 episoder i 2004 og 2006), ligesom der ikke havde været egentlig manglende støtte fra kollegaer eller ledelse i et omfang, der kunne forårsage sygdommen. Det indgik i udvalgets vurdering, at hændelsen i 2004 var blevet behandlet som en ulykke. 

Endeligt indgik det i vurderingen, at tilskadekomne tidligere havde haft behandlingskrævende depression, og at der skete en opblussen af symptomerne efter ophøret i stillingen, hvilket ikke var i tidsmæssig sammenhæng med de arbejdsmæssige forhold. 

Behandlet på møde i december 2012 .