Afvisning af depression hos telefoniansvarlig

Tilskadekomne udviklede i foråret 2009 symptomer på en depression. Tilskadekomne var i en periode på 10 år ansat som telefoniansvarlig med udvikling og implementering af funktioner i blandt andet et call-center. I løbet af ansættelsen var der en stor sparerunde i virksomheden, og tilskadekomnes sektion blev nedlagt. Det betød, at tilskadekomne sammen med en kollega skulle udføre arbejdsopgaver, som hidtil havde været udført af 4 medarbejdere. Samtidig blev call-centrets åbningstid udvidet væsentligt. Tilskadekomne mødte typisk på arbejdet tidligt om morgen og gik meget sent hjem på grund af den ændrede åbningstid. Herudover blev han tilkaldt på alle tidspunkter af døgnet og i weekender. 

I 2008/2009 blev vedtaget en udvidelse af systemet, og tilskadekomne blev nøgleperson i forhold til løsning af denne opgave. Det medførte mange arbejdsopgaver. Tilskadekomne følte det belastende at sidde i storrums kontor med mange ansatte og larm. Arbejdsgiver kunne ikke genkende beskrivelsen af arbejdet. Arbejdsgiver oplyste, at der kunne være perioder med overarbejde og fremsendte timesedler. Et vidne oplyste, at tilskadekomne var telefoniansvarlig for hele call-centeret, og at han stod til rådighed alle døgnets timer.

Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at depressionen ikke udelukkende eller i overvejende grad var opstået under arbejdet som telefoniansvarlig. Udvalget lagde vægt på, at registreringen af arbejdstiden i perioden fra 2006 til 2009 ikke viste overarbejde eller tilkald udenfor normal arbejdstid i et sådant omfang, at det kunne begrunde en depression. Udvalget var opmærksomt på, at en tidligere kollega havde oplyst, at tilskadekomne stod til rådighed hele døgnet, men udvalget vurderede, at dette vidneudsagn ikke i tilstrækkelig grad dokumenterede, at der havde været tale om belastninger, der udelukkende eller i overvejende grad kunne være årsag til sygdommen.

Behandlet på møde i november 2012.