Afvisning af farmakonom med depression

Tilskadekomne arbejdede i omkring 3 ½ år som farmakonom på et stort apotek. Hendes daglige arbejde bestod i blanding og præparation af kemoterapi samt håndlangerarbejde. Der var strenge regler i forhold til præcision og kvalitet. Produktionen af medicinen krævede maksimal opmærksomhed og koncentration. Produktionshastigheden var ifølge hende selv meget høj og der var et konstant pres om at producere hurtigere for at kunne levere kemoterapien til den ønskede deadline. På grund af underbemanding og mangel på medarbejdere, var hun nødt til at producere og blande hele arbejdstiden. Hun skulle derudover besvare telefonopkald fra sygeplejersker og læger, som rykkede kraftigt for de bestilte præparater. Flytning til nye lokaler og nye chefer medførte yderligere arbejdspres. Hun forsøgte at gøre driftslederen opmærksom på de dårlige arbejdsforhold samt at hun ønskede personlig støtte, hvilket ikke blev imødekommet.

Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at hendes depression ikke udelukkende eller i overvejende grad var opstået på grund af de påvirkninger, hun havde været udsat for under sit arbejde som farmakonom. Selvom hun havde haft et vist arbejdspres i næsten 3 ½ år og arbejdet krævede en høj grad af koncentration og høj arbejdshastighed, og telefoniske henvendelser fra hospitalsafdelinger, så kunne arbejdet ikke generelt anses for at være karakteriseret af hyppige og meget vanskelige deadlines. Udvalget lagde desuden vægt på, at hun ikke havde arbejdet med klienter og indsatte. Udvalget fandt det heller ikke sandsynliggjort, at der havde været tale om egentlig manglende støtte fra kollegaer og ledelse i et omfang, der kunne begrunde udviklingen af en depression.

Behandlet på møde i april 2012.