Anerkendelse af depression hos ingeniør

Tilskadekomne var i en godt 15-årig periode ansat i en rådgivende ingeniørvirksomhed. I de første cirka 10 år bestod arbejdet primært i almindeligt forekommende beregnings- og projekteringsopgaver. Derefter fusionerede virksomheden med et andet ingeniørfirma, hvori tilskadekomne blev leder. Tilskadekomne fungerede nu både som daglig leder og praktisk udøvende rådgivende ingeniør i en afdeling af firmaet, mens der kom tiltagende opgaver i en anden afdeling.  Efter endt arbejdsdag i den ene afdeling af virksomheden havde tilskadekomne flere timers arbejde i den anden afdeling. Ofte blev tilskadekomne først involveret i opgaven kort tid før deadline og måtte påtage sig flere døgns uafbrudt arbejde for at løse opgaverne inden tidsfristens udløb. Tilskadekomne kunne arbejde op til 60 timer ad gangen kun afbrudt af en enkelt times hvil om natten. Tilskadekomne udviklede almene fysiske symptomer og tiltagende kognitive forstyrrelser. Efterfølgende blev tilskadekomne diagnosticeret med en depression.

Flertallet i Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at depressionen i overvejende grad var forårsaget af den særlige belastning under arbejdet som rådgivende ingeniør, hvor tilskadekomne havde stadigt stigende arbejdspres. Årsagen var, at der havde været stigende arbejdsopgaver gennem en årrække op til symptomdebut. Dette indebar meget lange arbejdsdage, både på grund af opgaver i to af firmaets afdelinger, men også på grund af mange deadlines. Ofte fik tilskadekomne først ansvaret for projekter kort inden deadline. Manglende overholdelse af deadlines gav udefrakommende pres, da det kunne medføre et dårligt ry for firmaet eller udelukkelse fra fremtidige opgaver.

Selvom arbejdsgiveren ikke generelt bekræftede belastningen, havde vidner gjort dette. Flertallet i udvalget fandt, at vidneudsagn sammen med ugesedler i tilstrækkelig grad dokumenterede arbejdsbelastningen.

Et mindretal bestående af DA vurderede, at depressionen ikke udelukkende eller i overvejende grad var forårsaget af arbejdet som rådgivende ingeniør. Årsagen var, at mindretallet vurderede, at der ikke var tilstrækkelig dokumentation for, at tilskadekomne havde været udsat for en ekstraordinær belastning. Mindretallet lagde vægt på, at de hyppige deadlines kun delvist var dokumenteret, samt at tilskadekomne havde ydet en ekstraordinær indsats for at kunne blive medejer af virksomheden, hvilket ikke skulle tillægges samme vægt. Mindretallet i udvalget vurderede ligeledes, at bestyrelsesarbejdet ikke skulle medregnes i belastningen.

Behandlet på møde i juni 2012.