Afvisning af kronisk iskæmisk hjertesygdom hos specialsvejser

Tilskadekomne var fra 1967 til 2010 beskæftiget som specialsvejser, og havde arbejdet på forskellige projekter med slibning og svejsning i rustfrit stål, krom, P91, P92 og X20, hvoraf de tre sidstnævnte har et meget højt indhold af nikkel. I cirka halvdelen af tiden foregik svejsning i lukkede rum og i den resterende del af tiden under forhold med bedre ventilation. For cirka 10 år siden begyndte tilskadekomne at få brystsmerter, men oplevede først for 5 til 6 år siden forværring ved fysisk aktivitet med både brystsmerter og vejrtrækningsbesvær. I 2010 blev der påvist svær forsnævring af alle hjertekar.

Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at der ikke er medicinsk dokumentation for, at sygdommen i form af kronisk iskæmisk hjertesygdom generelt kan skyldes påvirkninger i forbindelse med svejsning. Erhvervssygdomsudvalget vurderede også, at sygdommen ikke udelukkende eller i overvejende grad var forårsaget af arbejdet som specialsvejser. Årsagen var, at tilskadekomnes arbejdsfunktioner med svejsning efter udvalgets vurdering ikke havde medført udsættelse for belastninger, der var tilstrækkelige til at forårsage sygdommen.

Erhvervssygdomsudvalget var opmærksom på, at tre videnskabelige artikler tydede på en sammenhæng mellem svejsning og iskæmisk hjertesygdom. Udvalget lagde vægt på, at der i forhold til tilskadekomnes belastninger alene var tale om begrænset evidens, baseret på et enkelt epidemiologisk studie og en oversigtsartikel. Sygdommen kunne derfor ikke anses for udelukkende eller i overvejende grad at være forårsaget af arbejdet.

Da det forventes, at der iværksættes et udredningsarbejde omkring sammenhængen mellem svejserøg og udviklingen af iskæmisk hjertesygdom, vil sagen blive taget op til revision i 2013 med henblik på vurdering af sammenhæng mellem sygdommen og arbejdet, baseret på denne udredning.

Behandlet på møde i maj 2012.