Anerkendelse af ikke-allergisk conjunktivitis hos frisør

Anerkendelse af ikke-allergisk conjunktivitis (betændelseslignende forandringer i øjets slimhinder) hos frisør som følge af udsættelse for forskellige frisørprodukter. 

Siden færdiggørelse af frisøruddannelsen havde tilskadekomne arbejdet som frisør og udført almindeligt frisørarbejde i mere end 20 år. Hun brugte altid handsker ved både hårvask og hårfarvning. Der var procesudsug til arbejdet ved betjeningspladsen og ved vasken. Tilskadekomne begyndte efterhånden at få irriterede og rindende øjne

Ved testning blev der fundet positiv reaktion overfor sorte farvestoffer PPD, formaldehyd, parabenmix og imidazolidinyl, som oftest findes i frisørprodukter. Der blev ikke fundet tegn på type I-allergi efter priktest med basisserie, inhalationsallergener og latex-allergen.

Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at tilskadekomnes sygdom i form af ikke-allergisk conjunktivitis i overvejende grad var forårsaget af arbejdet som frisør. Årsagen var, at arbejde som frisør medførte kontakt i en sådan grad med forskellige frisørprodukter, at det vurderes tilstrækkeligt til at forårsage sygdommen, og at der var tidsmæssig sammenhæng mellem de betændelseslignende forandringer i øjets slimhinder og arbejdet i frisørsalonen.

Behandlet på møde i januar 2012.