Anerkendelse af depression hos kontormedhjælper

Tilskadekomne var ansat som kontormedhjælper. Arbejdet bestod af forefaldende arbejde i bogholderiet, og efter tre måneders ansættelse opdagede tilskadekomne uregelmæssigheder i regnskaberne. Sammen med to andre medarbejdere orienterede tilskadekomne virksomhedens ejer om mistanken om svindel foretaget af den daglige leder, men denne foretog sig intet. Da virksomhedsejeren senere erkendte, at den daglige leder begik bedrageri, blev tilskadekomne bedt om at bistå med gennemgang af regnskaber og bilag, hvilket skulle foregå om aftenen og i weekenden, for at den daglige leder ikke skulle opdage det. Der blev indgivet politianmeldelse mod den daglige leder, og denne blev bortvist. Der blev herefter ansat en ny daglig leder, og efter en periode fik virksomheden økonomiske problemer, der resulterede i, at tilskadekomne oplevede et stigende pres fra vrede kunder/kreditorer. Tilskadekomne blev ringet op i hjemmet af den nye daglige leder, der oplyste om en truende konkurs og bad tilskadekomne fjerne diverse effekter og flytte disse til en anden adresse. Tilskadekomne udviklede under den sidste del af dette forløb gradvist psykiske symptomer svarende til en depression.

Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at sygdommen i form af depression i overvejende grad var forårsaget af arbejdet som kontormedarbejder.

Årsagen var, at tilskadekomne under ansættelsen havde været udsat for et psykisk pres af et sådant omfang, at det havde været tilstrækkeligt til at medføre udvikling af depression.

Udvalget lagde vægt på, at tilskadekomne havde været belastet af et markant psykisk pres i forbindelse med den hemmelige indsamling af bevismateriale mod den nærmeste leder på foranledning af ejeren og den nærmeste leders opfordring til at begå ulovligheder. Udvalget lagde særlig vægt på, at opfordringerne kom fra den nærmeste leder samt virksomhedens ejer. Udvalget lagde desuden vægt på, at dette arbejde skulle foregå udenfor almindelig arbejdstid samtidig med, at tilskadekomne upåvirket måtte arbejde side om side med den nærmeste leder vel vidende, hvilke konsekvenser indsamling af beviser eventuelt måtte få for ham.

Det vurderedes også, at tilskadekomne blev udsat for et stort psykisk pres, da den nye overordnede leder forlangte, at der blev begået ulovligheder forud for konkursbegæringen. Udvalget lagde endelig vægt på, at tilskadekomne under konkursbegæringen oplevede et stigende pres fra vrede kunder/kreditorer, der ringede vedrørende manglende varer eller ubetalte regninger.

Samlet vurderedes det derfor, at tilskadekomne havde været udsat for et så belastende psykisk pres, at det i overvejende grad vurderedes at have forårsaget en depression.

Behandlet på møde i maj 2012.