Anerkendelse af Kienbocks sygdom i håndleddet hos en tømrer

Anerkendelse af Kienböcks sygdom (knoglehenfald) i håndleddet hos en tømrer som følge af udsættelse for vibrationer og rekylbelastninger

Tilskadekomne fik konstateret Kienböcks sygdom i højre håndled. Gennem en del år havde der af og til været gener håndleddet. Tilskadekomne havde i over 10 år været specialiseret i opsætning af gipsplader ved brug af skruepistol og lægning af gulve, hvor brædderne blev sømmet fast med sømpistol. I perioder var arbejdet akkordarbejde. Ved opsætning af gipsvægge blev der anvendt skruer med boringsspids, som blev skruet gennem en stålrigle. Der kunne isættes en skrue per sekund, og der kunne være tale om op til 100 gipsplader på en dag. Borepistolen blev betjent med højre hånd, og der skulle lægges kraft i ved anvendelse af skruer med boringsspids. Ved lægning af gulv blev gulvbrædderne banket på plads med en hammer, og hvert enkelt gulvbræt blev fastgjort med sømpistol. Der blev produceret cirka 20-30 kvadratmeter gulv per dag. Gennem 2 år udførte tilskadekomne desuden en del tagarbejde med lufttryksømpistoler med en vægt på 3 kilo. Der var et kraftigt rekyl, da der blev anvendt 4 tommers søm.

Samlet indebar arbejdet i lange perioder gentagne slag eller tryk mod håndroden i forbindelse med brug af sømpistoler, skruemaskiner samt håndhammer i størstedelen af arbejdsdagen.

Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at sygdommen i overvejende grad var forårsaget af arbejdet som tømrer. Årsagen var, at tilskadekomne gennem mange år havde været udsat for vibrationer og rekylbelastninger efter brug af skruemaskine og sømpistol. Udvalget lagde vægt på, at arbejdet indebar en væsentlig specialisering og akkord, der medførte en belastning i særligt højt tempo. Endelig lagde udvalget vægt på, at der ikke var konstateret konkurrerende medfødte årsager til sygdommen.

Behandlet på møde i januar 2012.