Afvisning af depression hos controller med mange arbejdsopgaver
Tilskadekomne var ansat som controller i en periode på 3 år. Hendes arbejde bestod i kontrol og gennemgang af projekter, afstemning af debitorer og kreditorer, udarbejdelse af månedsrapporter, konsolidering og klargøring af årsregnskaber til revisor med videre. Da tilskadekomnes chef sagde op med øjeblikkelig virkning, skulle hun også klare dennes opgaver. I den første periode betød det 4-6 timers ekstra dagligt arbejde. Der var dårlig stemning i den lille afdeling på 4 personer, og da en af de øvrige medarbejdere blev bortvist, medførte dette endnu flere opgaver til tilskadekomne.
Tilskadekomne havde ikke registreret sine arbejdstimer, men anslog det ugentlige antal arbejdstimer til 50-70 timer med spidsbelastninger ved årsafslutning med videre.
Arbejdsgiver bekræftede lederens pludselige opsigelse, men havde ikke på noget tidspunkt bedt tilskadekomne om at overtage dennes opgaver. Arbejdsgiver var bekendt med, at afdelingen generelt var bagud med arbejdet, men stillede ikke krav om merarbejde i den anledning. Tilskadekomne påtog sig dog opgaver ud over det forventede. Hun havde i øvrigt lang transporttid og havde derfor mulighed for hjemmearbejde, hvilket var usædvanligt. Hun fik tilbud om samtaler hos en coach, som hun efterfølgende drøftede både arbejdsmæssige og private belastninger med.
En kollega kunne ikke bekræfte, at tilskadekomne blev pålagt ekstra arbejdsopgaver i forbindelse med lederens opsigelse og i den efterfølgende periode.
Tilskadekomne udviklede efterhånden glædesløshed, irritabilitet, søvnproblemer, lydoverfølsomhed og koncentrationsbesvær. Derudover fik hun nedsat appetit, hvilket medførte et vægttab på 10 kilo.
Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at tilskadekomnes depression ikke udelukkende eller i overvejende grad var opstået som følge af arbejdet som controller.
Selv om tilskadekomne oplevede at få flere og flere opgaver, herunder opgaver med deadlines, og disse krævede mange ekstra arbejdstimer, vurderede udvalget, at det ikke var dokumenteret, at arbejdet generelt var karakteriseret af hyppige og meget vanskelige deadlines.
Udvalget lagde vægt på, at hverken arbejdsgiver eller kolleger havde været i stand til at bekræfte, at der havde været tale om ekstra arbejdsopgaver. Det var heller ikke sandsynliggjort, at der havde været tale om egentligt manglende støtte fra kolleger eller ledelse.
Samlet set kunne det derfor ikke anses for sandsynliggjort, at depressionen udelukkende eller i overvejende grad var forårsaget af arbejdet.
Behandlet i juni 2013.