Afvisning af depression hos tekniker med stort arbejdspres

Tilskadekomne var ansat som tekniker/projektleder i cirka 4 år. Han blev oprindeligt ansat til at lave installationer, hvilket han fik en ganske kort oplæring i. Han arbejdede både dage, aftener og weekender, i alt 65-70 timer om ugen.

Da virksomheden blev overtaget af et andet firma, fik tilskadekomne en særlig projektopgave, som involverede stadigt flere medarbejdere. Han fik ansvar for oplæring, timelister, indkøb af værktøj og beklædning, fakturaer, levering af materialer med videre. I forbindelse med disse funktioner kunne der være daglige deadlines, og hver 3. måned skulle større dele af projektet være færdigt.

Han forsøgte at sige fra på grund af for stort arbejdspres, men mødte ikke forståelse fra ledelsen for dette.

I forbindelse med endnu en omlægning fik tilskadekomne en ny funktion. Han blev indkøber og stod for lager og statistik. Bestilling af reservedele var vanskeligt, da det krævede teknisk indsigt, hvilket tilskadekomne ikke havde. Samtidig var der tale om varer af stor økonomisk værdi. Arbejdstiden var fortsat omkring 70 timer om ugen.

Det var ikke muligt at dokumentere antallet af arbejdstimer, da der ikke blev ført timeregnskab, men tilskadekomne mente, at ledelsen var bekendt med forholdene.

Arbejdsgiver var ikke i stand til at finde frem til tilskadekomnes daværende leder. En afdelingschef kunne alene bekræfte ansættelsen generelt.

En anden leder mente, at tilskadekomne ikke havde ledelsesansvar, men var ansat som logistisk medarbejder, at han havde flekstid og ofte gik tidligt hjem, og at han havde tid til også at løse opgaver for en anden afdeling. Han havde ikke kendskab til, at tilskadekomne arbejdede hjemmefra, bortset fra at han besvarede enkelte mails. En kollega havde ikke kendskab til, at tilskadekomne arbejdede mere end 37 timer ugentligt.

Tilskadekomne havde som følge af en tidligere skade spændingshovedpine, som tiltog meget igennem de senere år. Desuden havde tilskadekomne en discusprolaps med svære rygsmerter. Han fik efterhånden symptomer i form af blandt andet anspændthed, søvn-, hukommelses- og koncentrationsproblemer og hjertebanken.

Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at depressionen ikke udelukkende eller i overvejende grad var opstået på grund af de påvirkninger, han havde været udsat for under sit arbejde som tekniker /projektleder.

Selv om tilskadekomne havde oplevet et stort arbejdspres med lange arbejdsuger, stort økonomisk ansvar og daglige deadlines, var det ikke dokumenteret, at arbejdet generelt var præget af hyppige og meget vanskelige deadlines.

Selv om han oplevede manglende ledelsesmæssig opbakning og blev omplaceret til en stilling med ansvar for et nyt fagområde uden forudgående oplæring, vurderede udvalget, at der ikke var tale om egentligt manglende støtte fra kolleger eller ledelse i et omfang, der kunne begrunde udvikling af en depression. 

Udvalget lagde vægt på, at tilskadekomnes to tidligere ledere ikke kunne bekræfte beskrivelsen af tilskadekomnes arbejdsforhold, herunder arbejdstid, arbejdsopgaver, ansvar, deadlines med videre.

Behandlet i juni 2013.