Anerkendelse af depression hos ejendomsfunktionær
Tilskadekomne havde været ansat i et boligselskab i mere end 20 år, deraf som ejendomsinspektør i de sidste 6 år. Han opholdt sig på kontoret i cirka halvdelen af sin arbejdstid. I den anden halvdel deltog han i inspektioner, byggemøder med videre. 2-3 dage om ugen havde han aftenmøder, og han stod til rådighed på sin mobiltelefon hele døgnet. Ejendomsmestre og bestyrelsesmedlemmer fra øvrige afdelinger kontaktede ham oftere og oftere om aftenen. Arbejdstiden var 60-70 timer om ugen.
Der var derudover flere konkrete episoder, hvor han blev truet. En episode med trusler fra nogle unge mennesker førte til politianmeldelse. Ved en anden lejlighed måtte han springe til side for ikke at blive ramt af en bil med en utilfreds beboer, som kørte efter ham. Derudover belastede anklager om spiritusmisbrug fra nogle beboere ham meget i en periode. Omfanget af arbejdsopgaverne havde været drøftet med tilskadekomnes chef nogle gange, men uden konkret udbytte.
Tilskadekomne udviklede efterhånden symptomer på depression og blev først sygemeldt og siden opsagt. Der blev sideløbende konstateret sukkersyge, hvilket var en medvirkende årsag til sygemeldingen.
Et flertal i Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at depressionen i overvejende grad var forårsaget af den særlige belastning, han havde været udsat for under sit arbejde som ejendomsinspektør.
Flertallet lagde herved vægt på, at han i sit arbejde som ejendomsinspektør havde haft et stort arbejdspres med mange og forskelligartede opgaver blandt andet i form af ansvar for drift og vedligehold af bygninger, personaleledelse af ejendomsmestre, afholdelse af og deltagelse i møder, ansættelser og afskedigelser, tilsyn med videre. Derudover indebar arbejdet meget lange arbejdsdage, hvor han blandt andet havde deltaget i hyppige aftenmøder, ligesom han stod telefonisk til rådighed og i stigende grad om aftenen blev kontaktet af ejendomsmestre og bestyrelsesmedlemmer fra de forskellige boligforeninger, som han havde ansvaret for.
Flertallet i udvalget lagde også vægt på, at selv om der i et vist omfang blev afholdt møder om arbejdspresset, så førte disse møder ikke til væsentlige ændringer. Derudover var han udsat for episoder, hvor beboere udviste truende adfærd, blandt andet i forbindelse med uenigheder om renoveringer med videre, samt en uberettiget klage fra en gruppe kvindelige beboere. Endelig lagde flertallet i udvalget vægt på, at der var tidsmæssig sammenhæng mellem de arbejdsmæssige belastninger og debut af hans psykiske gener.
Et mindretal bestående af Dansk Arbejdsgiverforening og De Offentlige Arbejdsgivere mente, at sygdommen ikke udelukkende eller i overvejende grad var opstået på grund af arbejdet som ejendomsfunktionær. Årsagen var, at de arbejdsmæssige belastninger ikke havde været tilstrækkelige til at forårsage en depression. Uanset at tilskadekomne havde været udsat for et stort arbejdspres med lange arbejdsdage og hyppige aftenmøder, og at han stod telefonisk til rådighed om aftenen samt var udsat for truende adfærd og klager fra beboere, mente mindretallet ikke, at han havde været udsat for tilstrækkelige ekstraordinære arbejdsmæssige belastninger, der udelukkende eller i overvejende grad havde forårsaget depressionen.