Anerkendelse af depression hos udsendt efter udsættelse for exceptionelle belastninger

Tilskadekomne var udsendt til blandt andet Afghanistan som kampvognskører. Under udsendelsen var han i konstant alarmberedskab. Under en patrulje var han vidne til, at en forankørende bil blev ramt af miner, og han fik ordre på at fortsætte sin kørsel, selv om minefeltet ikke var afmærket. Han kom igennem minefeltet uden uheld, men sad som kampvognskører kun 50 centimeter over vejen og oplevede køreturen som meget belastende. På tilbagevejen var han træt og dehydreret og kørte ved et uheld ud over en dyb skrænt. Han var meget rystet over begivenhederne og blev sendt hjem efter få uger.

I egen læges journal var der et notat om psykisk belastning fra august 2009. Efterfølgende var der en længere periode med diverse forskellige somatiske symptomer og undersøgelser, der alle afkræfter fysisk sygdom. I september 2012 stillede egen læge diagnosen depression. Tilskadekomne modtog psykologbehandlinger i 2010 og 2012. Psykiatrisk speciallæge stillede i november 2012 diagnosen depression og beskrev på baggrund af psykolognotater og journaloplysninger, at depressionen havde været til stede siden 2009.

Sagen er forelagt Erhvervssygdomsudvalget, da depression efter exceptionelle begivenheder ikke er optaget på erhvervssygdomsfortegnelsen.

Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at tilskadekomnes depression var opstået i nær tidsmæssig sammenhæng med exceptionelle belastninger under udsendelse for Forsvaret til Afghanistan i en kortere periode i 2009 og derfor i overvejende grad var forårsaget af arbejdets særlige art.

Behandlet på udvalgsmøde i december 2013.