Fejl i enkelte eFakturaer den 25. juni 2025

Der er desværre sket en fejl i nogle eFakturaer primært sendt til forsikringsselskaber den 25. juni 2025. Fejlen betyder, at fakturaerne indeholder ugyldige betalingsoplysninger. 
Læs mere om fejlen, og hvad du kan gøre her: Teknisk fejl i eFakturaer sendt den 25. juni 2025

Afvisning af brystkræft hos sygeplejerske grundet konkurrerende livstilsfaktorer

Afvisning af brystkræft hos sygeplejerske grundet konkurrerende livstilsfaktorer.

Tilskadekomne havde arbejdet som sygeplejerske i over 29 år med flere nattevagter om ugen i gennemsnit. Det var oplyst i sagen, at tilskadekomne havde et BMI-tal på 30 på debuttidspunktet, og at hendes sygdom var debuteret efter overgangsalderens indtræden. 

Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at dette var en væsentlig konkurrerende årsag til udviklingen af brystkræft, og at tilskadekomnes sygdom i form af brystkræft ikke i udelukkende eller i overvejende grad var forårsaget af arbejdets særlige art.

Udvalget bemærkede i sagen, at tilskadekomne havde haft et alkoholforbrug på op til 7 genstande hver anden uge og et tobaksforbrug for 18-20 pakkeår. Udvalget tillagde ikke disse forhold afgørende betydning, idet tilskadekomnes BMI var en væsentlig konkurrerende faktor i sig selv.

Sagen blev behandlet på mødet i maj 2015.