Anerkendelse venstresidig brystkræft - jordmoder

Tilskadekomne havde haft natarbejde mindst en gang om ugen i knap 40 år. Hun fik konstateret brystkræft 3 år efter hun gik på pension. 

Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at tilskadekomnes brystkræft i overvejende grad var forårsaget af det tilbagevendende natarbejde, og indstillede derfor sagen til anerkendelse. Årsagen var, at tilskadekomne havde haft natarbejde mindst en gang om ugen. Udvalget vurderede samtidig, at der ikke var andre væsentlige konkurrerende årsager til udvikling af brystkræft. Herunder heller ikke, at tilskadekomne var tidligere ryger, da hun var stoppet med at ryge omkring 28 år, før brystkræften blev konstateret.