Afvisning af udviklingskonsulent med depression

Tilskadekomne var i 2½ år ansat som udviklingskonsulent.

Tilskadekomne oplevede at være udsat for et stort arbejdspres, uden opbakning fra sin leder. Tilskadekomne forsøgte forgæves at bede sin leder om hjælp til at afgrænse og prioritere sine opgaver, men lederen kom med uholdbare løsninger i forhold til hendes opgaver. 

Tilskadekomne oplevede tit arbejdsuger på over 45 timer. Tilskadekomne blev kontaktet flere gange af sin leder under sin orlov og sin sygemelding.

Arbejdsgiveren har ikke kunnet bekræfte tilskadekomnes beskrivelse. Et vidne bekræftede, at tilskadekomne blev kontaktet under sin sygemelding, at samarbejdet og kommunikationen mellem lederen og tilskadekomne ikke fungerede optimalt, og at lederen udviste manglende forståelse. 

Flere vidner havde oplyst, at der var tale om noget overarbejde, samt at dialogen mellem tilskadekomne og lederen ikke fungerede. Et vidne havde anført, at det ikke var muligt at afvikle timer eller få udbetalt overarbejdstimer på grund af et stort arbejdspres. Det blev også bekræftet, at tilskadekomne ikke måtte afholde opsparet ferie.

Erhvervssygdomsudvalget vurderede, at tilskadekomnes depression ikke udelukkende eller i overvejende grad var opstået på grund af de påvirkninger, som tilskadekomne var udsat for under sit arbejde som udviklingskonsulent. Udvalget vurderede, at der ikke var tale om en tilstrækkeligt ekstraordinær belastning til at forårsage en depression. Erhvervssygdomsudvalget mente, at det ikke var sandsynliggjort, at der havde været tale om hyppige og vanskelige deadlines eller egentlig manglende støtte fra kollegaer eller ledelse i et omfang, der kunne begrunde udviklingen af en depression. 

Sagen blev behandlet på mødet i december 2016.