Afvisning af uspecificeret belastningsreaktion hos social- og sundhedshjælper

Tilskadekomne arbejdede som social- og sundhedshjælper. Tilskadekomne oplyste at have været udsat for vrede tilråb, været blevet slået ud efter og skubbet til af borgere. Arbejdsgiveren bekræftede, at tilskadekomne havde været udsat for udadreagerende adfærd, men ikke, at der havde været tale om vold ved de beskrevne episoder. Konkret havde en borger været vred, havde vrisset af tilskadekomne og havde modsat sig hjælp. Tilskadekomne havde tillige oplyst om andre episoder, hvor en borger havde slået tilskadekomne på skulderen og kaldt tilskadekomne ukvemsord. Disse episoder fandt dog ikke sted i tidsmæssig sammenhæng med debut af tilskadekomnes psykiske gener. 

Erhvervssygdomsudvalget fandt, at det beskrevne forløb ikke var tilstrækkeligt til at udvikle en uspecificeret belastningsreaktion. Udvalget lagde her vægt på, at der ikke var tidsmæssig sammenhæng mellem påvirkningerne og tilskadekomnes debut af psykiske gener, og at arbejdsgiveren ikke kunne bekræfte, at tilskadekomne havde været udsat for vold. Den beskrevne udadreagerende adfærd var ikke af en karakter, som var egnet til at medføre en psykisk sygdom, og udvalget vurderede derfor, at episoderne ikke i overvejende grad kunne være årsag til udviklingen af den uspecificerede belastningsreaktion.