Fejl i enkelte eFakturaer den 25. juni 2025

Der er desværre sket en fejl i nogle eFakturaer primært sendt til forsikringsselskaber den 25. juni 2025. Fejlen betyder, at fakturaerne indeholder ugyldige betalingsoplysninger. 
Læs mere om fejlen, og hvad du kan gøre her: Teknisk fejl i eFakturaer sendt den 25. juni 2025

Anerkendelse af depression hos billetkontrollør

Tilskadekomne udviklede i perioden 2009-2012 en depression under sit arbejde som billetkontrollør. 

Sygdommen opstod gradvist over hele belastningsperioden. Tilskadekomne var i forbindelse med sit arbejde som billetkontrollør udsat for daglige verbale angreb i form af grimme tilråb, tilsvininger og spyt. Der var beskrevet flere konkrete voldelige hændelser, hvor tilskadekomne blev skubbet ud af bussen og brækkede et ribben og fik forvredet sin arm, og andre tilfælde med truende adfærd fra passagerne.

Erhvervssygdomsudvalget lagde vægt på, at belastningerne var bekræftet ved arbejdsgivers beskrivelse af udsættelsen for belastende hændelser og kopi fra arbejdsgivers interne registreringssystem og derudover ved et vidne, der bekræftede, at tilskadekomne jævnligt/dagligt var udsat for krænkende behandling.

Erhvervssygdomsudvalget vurderede på den baggrund, at tilskadekomnes depression i overvejende grad var forårsaget af tilskadekomnes belastninger i sit arbejde som billetkontrollør.

Sagen blev behandlet på mødet i marts 2016.