Anerkendelse af depression hos leder

Anerkendelse af depression hos en leder efter udsættelsen for høje psykiske krav i form af mange alvorlige og konstante stramme deadlines med alvorlige konsekvenser ved manglende overholdelse, manglende støtte fra ledelsen samt overarbejde

Tilskadekomne havde overtaget en lederstilling, hvor der var en stor sagsophobning og samtidig underbemanding. Dette medførte et stort arbejdspres og mange overarbejdstimer. Tilskadekomne oplevede at måtte stå til rådighed døgnet rundt og blev ofte blev kontaktet udenfor almindelig arbejdstid. 

Opgaveløsningen var forbundet med mange daglige deadlines og frister, der kunne medføre alvorlige konsekvenser, hvis de ikke blev overholdt, og der var uopsættelige opgaver, der dagligt skulle følges op på.

Tilskadekomne varetog i perioder flere lederstillinger på samme tid og på grund af det store arbejdspres, forsøgte denne gentagne gange at gøre sin leder opmærksom på, at det ikke var muligt at nå at løse arbejdsopgaverne, og at der ikke var ressourcer nok. Tilskadekomne oplevede ikke opbakning eller hjælp, men blev i stedet mødt med mistillid, mistro og med påmindelser om, hvad der skulle laves, og hvilke frister der skulle overholdes. 

Erhvervssygdomsudvalget har lagt vægt på, at arbejdsgiveren og vidner har bekræftet det store arbejdspres, de mange overarbejdstimer, de mange daglige deadlines, varetagelsen af opgaver for flere ledere samtidig, samt at tilskadekomne stod til rådighed og ofte blev kontaktet udenfor almindelig arbejdstid. Udvalget har derudover lagt afgørende vægt på, at vidner har bekræftet den manglende ledelsesmæssig støtte og opbakning.

Udvalget har også lagt vægt på, at sygdommen var udviklet i tidsmæssig sammenhæng med belastningerne, og at der ikke var andre forhold, der havde betydning for udviklingen af tilskadekomnes depression. Det har indgået i udvalgets vurdering, at tilskadekomne tidligere har haft en depression. Dette blev ikke tillagt betydning.

Sagen blev behandlet på mødet i oktober 2018.